Nyt medlemssystem tilbydes til foreningslivet

Kultur- og Fritidsudvalget har netop afsat 50.000 kr. som dækker opstartsgebyret, så op til 50 foreninger kan overgå til nyt medlemssystem.

Tidligere på året startede Fritidsafdelingen et nyt tilskuds- og bookingsystem, som nemmere og mere smidigt kan håndtere bookinger og tilskudsudbetalinger. Kultur- og Fritidsudvalget har netop afsat 50.000 kr. som dækker opstartsgebyret, så op til 50 foreninger også kan overgå til det nye medlemssystem, så de får et godt onlinesystem til at hjælpe med de administrative opgaver.

I Kultur- og Fritidsafdelingens tilskuds- og bookingsystem Winkas kan foreninger bl.a. reservere lokaler og udendørsanlæg samt søge om f.eks. medlemstilskud og lokaletilskud. Systemet giver dog også mulighed for en foreningsdel, som kan hjælpe foreninger med at håndtere f.eks. medlemslister, økonomi, hold og kontingenter. Kultur- og Fritidsudvalget har netop afsat 50.000 kr. som skal understøtte, at op til 50 foreninger, som ikke i forvejen har et online medlemssystem, som de er tilfredse med, kan komme godt i gang med det nye system.

Så smidigt som muligt for foreningerne

- Det skal være nemt at være frivillig i foreningerne, så tiden kan bruges på aktiviteter og ikke på administrativt bøvl. Derfor vil vi i Kultur- og Fritidsudvalget gerne støtte op om, at det bliver så smidigt som muligt for foreningerne at håndtere de administrative opgaver. Det ved vi er efterspurgt i foreningslivet, siger næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Britta Huntley (A)

Fritidsafdelingen holder en online introduktion til det nye system Winkas Air den 15. og 23. september kl. 19. Til mødet vil foreninger få mere at vide om både system samt muligheden for at overgå til det.

Nemmere at få nye medlemmer

- Ud over at det skal være nemt for foreningerne at håndtere de administrative opgaver, så giver det nye system også mulighed for, at foreningerne kan få en nyere og mere tidssvarende digital løsning. Det skal være nemt for nye medlemmer at melde sig ind. Tiden er for længst løbet fra girokortene. Vi håber, at så mange foreninger som muligt, vil høre om de nye muligheder for medlemshåndtering til gavn for både foreningerne selv og deres medlemmer, siger medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Troels Brandt. (B)

Flere oplysninger

  • Britta Huntley Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget
    Tlf 23 80 44 53
    Mail brhun@slagelse.dk


  • Troels Brandt Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget
    Tlf 61 15 35 16
    Mail trbra@slagelse.dk

  • Puk Kirkeskov Hvistendal Leder af Fritid, Idræt og Faciliteter
    Tlf. 29 12 42 03
    Mail pukhv@slagelse.dk

Pressemeddelelse 15. juli 2021