Sjov sommerferie for børn - tag på Sommercamp

Tag på eventyr i din sommerferie og prøv aqua camp, fodboldskole, volleyskole, tenniscamp eller noget helt femte.

Det er skønt med sommerferie fra skolen. Men nogle gange kan ferien blive liiiiidt lang. Heldigvis kan du nu glæde dig til masser af sjove aktiviteter fra uge 24-31.

Dog gør vi opmærksom på, at afviklingen af de enkelte camps afhænger af coronasituationen, så vi opfordrer til, at du løbende holder dig orienteret.

Hvilke camps findes der?

Der er masser af sjove camps at vælge imellem. Både hvis du er til seje fodboldtricks, sjov vandleg og sveddryppende tennis.

  • Amerikansk fodbold
  • Atletikskole
  • Aqua Camp
  • Fodboldskole
  • Ocean Rescue Camp
  • Sommergolf
  • STE Camp - prøv fem idrætter
  • Tenniscamp
  • Volleycamp - du kan vælge mellem almindelig volley, beachvolley og kidsvolley

Hvor gammel skal jeg være?

Er du mellem 5 og 17 år, kan du glæde dig til en masse sjove aktiviteter. Se aldersgrænsen ved de forskellige aktiviteter (klik på linket nederst).

Hvor kan jeg læse mere?

Læs mere om aktiviteterne her – det bliver sjovt!

Ønsker du at få programmet læst op, kan du kontakte vores idrætskonsulent.

  • Lise Østergaard Pedersen
    Tlf.: 29 37 38 76

Nyhed 10. juni 2021