Tanja og Kristians have

Lidt om os

Vi hedder Kristian og Tanja, og vi bor på et landsted lidt uden for Vemmelev, sammen med vores søn.

Da vi i oktober 2020 købte vores landsted var det med stort ønske om, at naturen skulle have god plads – forstået på den måde, at den plads, som vi ikke selv skulle bruge til almindelig have, skulle bruges til vild have. Vores grund er perfekt til dette formål. Grunden er ca 2 hektar, hvor det meste af det er udlagt til eng. Så der er massere af plads til at afprøve ideer – store, som små.

Da vi så, at Slagelse Kommune var tilmeldt Vild Kommune konkurrencen, så kontaktede vi dem med henblik på at vise, hvad vi selv havde gjort, men også for at få input og inspiration til at, hvad vi eventuelt kunne gøre anderledes eller bedre. At lave vild natur hjemme i haven er stadig lidt uafprøvet og det kan være svært at finde hoved og hale i. Biolog fra Slagelse Kommune Michael Marcher kom med rigtig mange gode input og nogle af dem vil vi prøve af i den kommende tid.

Det med vild natur er et svært begreb for mange at forstå. Vi har fået mange kommentarer fra familie og venner på vores eng stykke: Hvornår skal det slås ned? Skal I ikke have nogle dyr til at græsse det ned? Skal det bare stå der og sprede tidselfrø? Skal I slet ikke bruge det til noget? Og dertil kan vi blot svare: Jo, vi skal bruge det til noget - vi skal bruge det til dyrelivet. Udefra ligner engen måske bare en kedelig brakmark, men når man kommer ned i dybden og kigger nærmere efter, så er der massere af blomster, urter, græsser og dyr. Vi vil gerne dyrke videre på denne vilde natur og se, hvad den kan bringe os i fremtiden.

Billederne har vi selv taget.

Små fortællinger fra haven
  • Køllesværmere
    Foto: Seksplettet køllesværmere.

    Allerede i foråret opdagede vi mange pupper siddende på græsstrå over alt på engen. Efter lidt søgning på nettet var det tydeligt, at pupperne højst sandsynligt gemte på køllesværmere – men hvilken slags måtte tiden vise.

    I løbet af sommeren begyndte vi at se de første køllesværmere flyve rundt – de var svære at komme tæt nok på til at tælle pletterne. Men efterhånden, som der kom flere og flere, blev det lettere at tælle pletterne – vi havde engen fyldt af seksplettet køllesværmere.

    Seksplettet køllesværmer er gullistet i Danmark, som en opmærksomhedskrævende art og rødlistet i Finland. Og det er nok ikke helt tilfældigt, at vi har fundet så mange på vores eng. Seksplettet køllesværmere kræver gerne højt, uberørt græs, da de ofte placerer deres pupper højt oppe på græsstrået. Derfor er køllesværmernes levesteder ofte få, da græsset mange steder bliver klippet eller græsset ned.

    En sjov ting ved køllesværmere er, at de faktisk er natsommerfugle, men deres øjne er udviklet til, at de også kan flyve i fuldt sollys. Naturen er vidunderlig nogle gange.

    Vi har valgt, at meget af vores eng får lov til at stå uberørt. Vi har rigtig meget kællingetand og kløver på engen – lige netop de ting er køllesværmere – deres æg og pupper – rigtig glade for. Vi har tit observeret mange køllesværmere samlet på samme tid og været vidner til produktionen af næste generation. Selvom tidsler ofte er ret udskældte, så kan vi konstatere, at de på vores grund har givet meget nærring – ikke kun til den seksplettet køllesværmer, men også mange andre insekter. Det bliver spændende, at se deres udvikling i de næste år. Måske en dag er vi heldige at finde andre slags køllesværmere på vores eng.

  • Sommerfugle
    Foto: Almindelig blåfugl.

    Både på engen, på den vilde græsplæne og i vores blomsterbælte har vi set mange forskellige sommerfugle, men særligt én variant har fanget vores opmærksomhed – ikke blot med dens farve, men også med hensyn til mængden af dem. Sommerfuglen vi snakker om er almindelig blåfugl.

    Vi kan jo af gode grunde ikke vide, om der altid har været mange blåfugle på vores grund, da vi kun har boet her lidt under et år. Men vi ser den ofte og mange af gangene på vores vilde græsplæne og det er et område, der først er blevet oprettet i år. Vi ser den også lidt nede på engen, men slet ikke i samme mængder, som på den vilde græsplæne.

    Vi har også observeret en del andre sommerfugle på vores grund. Der er selvfølgelig den hvide kålsommerfugl – både den store og den lille. Dem er der ret mange af på vores grund og de har da også haft en fest med at overtage vores spids- og grønkål. Så har vi også set en del til både nældens takvinge og admiralen og et par dagpåfugleøjer og stregbredpander. Især på engen har vi set ret mange græsrandøje, som har flakset omkring én, når vi har gået ture. Alle er ret almindelige i Danmark.

    En dag i vores blomsterbælte spottede vi dog en sommerfugl, vi ikke havde set før. Vi fik nogle gode billeder af den og kunne dermed konstatere, at der var tale om en storplettet perlemorsommerfugl. Det er ikke en sommerfugl vi har set før og vi har kun set den en gang efterfølgende, dog nede på engen.

    Det er utroligt spændende at gå på sommerfugle jagt og vi håber altid på, at vi opdager en ny art på vores område. 

  • Græslandskab
    Foto: Håret høgeurt.

    Et af de første projekter vi kastede os ud i, i Projekt Vild Have, var at omdanne vores store græsplæne til et græslandskab. Vi blev ret hurtige trætte af at skulle slå det store område hver uge, så vi lod området stå og slog kun stier, der hvor vi havde behov for det.

    Det viste sig hurtigt at være den helt rigtige beslutning. Vi har en græsplæne, som er meget beriget med forskellige urter og blomster, så efter få uger uden nedslåning, piblede det frem med blomster.

    Der er ret mange Håret høgeurt og Pomerans høgeurt i vores plæne og det giver virkelig meget liv til vores græslandskab. Flere steder vokser høgeurten i naturlige cirkler og er med til at give et helt unikt udseende. Andre steder i græslandskabet er der også hvid røllike og rød/hvid kløver.

    Vores græslandskab har tiltrukket rigtig mange insekter og især blåfuglen har været stærkt repræsenteret her. Det har været helt fantastisk at holde øje med de flotte blå sommerfugle i det høje græs.

    Vi har ladet det meste af det høje græs stå efter sæsonen er slut, men samtidig er det også et lidt ukendt/uprøvet område, så vi må prøve os lidt frem og se hvad der virker. Græslandskabet er delt op i fire områder og et af dem har vi klippet ned, med hækkesaks, 10-15 cm over jorden. Det er med til at give et frirum til de insekter, der ynder at overvintre i højt græs. Cirklerne med høgeurt er slået ned i øverste højde på græsslåmaskinen, for ikke at skade urterne for meget til den nye sæson.

    Desværre kan vi konstatere, at en del af vores græslandskab er plaget af førne, hvilket betyder, at vi nok er nødt til at slå det i foråret, så det nye græs ikke bliver kvalt. Vi er blevet anbefalet at slå det med klinge på buskrydderen for ikke at ødelægget græsset helt. Så dette bliver et projekt, som vil blive opdateret senere, når sæsonen kommer i gang.

Siden er sidst opdateret 13. maj 2022