Parker og grønne områder

Flere og flere parker og andre offentlige grønne områder vil med tiden få et mere vildt udtryk.

Ved at holde op med at slå græsset og fjerne græstørv og i stedet udlægge råjord eller grus, skabes der plads til en naturlig proces. Dette suppleres med at så arter, der er hjemmehørende og karakteristiske for egnen.

Naturen indarbejdes som et nyt element i byernes grønne områder. Det sker på en måde, så der skabes nye rum under hensyn til æstetisk og borgernes brug af områderne. 

I år har landskabsarkitekt i Entreprenørservice Anne Marie Lind sammen med kollegaer i driften, ændret udtrykket på 15 forskellige lokaliteter i kommunens tre købstæder. Det svarer til over 11.000 m² sammenlagt.

Til glæde for insekter, sommerfugle og bier fik græsset nogle steder lov til at stå i stedet for at blive slået. Andre steder blev der eksperimenteret med såning af forskellige frøblandinger.

Tiltagene vil blive evalueret, så vi fremover ved endnu mere om, hvad der skal til for at understøtte biodiversiteten mest muligt. Det ændrede udtryk på kommunale arealer i de tre købstæder kan bl.a. opleves følgende steder:

  • Slagelse: Smedegadeanlægget, midterrabatten ved stop 39, bibliotekshaven.

  • Skælskør: Solen (det grønne areal syd for Norvejen), langs en sti vest for Guldagergaard, i rundkørslen øst for Boeslunde. 

  • Korsør: Birkemoseanlægget, Korsør Bypark, Lovsøanlægget - også kaldet parkbåndet.
Parkbåndet i Korsør
  • Parkbåndet i Korsør er sat fri
    Parkbåndet i Korsør mellem Birkemoseanlægget, Korsør Bypark og Lovsøanlægget.

    Parkbåndet har gennem årene været forsøgt holdt fri for grønne vækster, så området kunne bruges til færdsel med cykel, ophold og leg.

    Underlaget, som består af røde små granitskærver, har dog været så ujævnt, at det har været svært at bruge. Nu har kommunen sluppet tøjlerne for at give naturen på området en chance for at brede sig.

    Det eneste vi fremadrettet gør ved arealet, er at luge få uønskede arter af småtræer og enkelte andre arter. Når urterne og græsserne vokser sig højere, slår vi stier på arealet, så det fortsat kan bruges, og så man kan opleve naturen folde sig på tæt hold.

    Naturen kvitterer

    Naturen kvitterer med det samme, når et areal sættes fri. Første år med ændret drift er der på Parkbåndet registreret 54 plantearter herunder almindelig kællingetand, vild gulerod og hejrenæb.

    Hovedparten af plantearterne er urter, og de er foderplanter for insekter med deres produktion af nektar og pollen.

    Mange insekter er også helt afhængige af en eller få danske arter af blomster. For eksempel foretrækker sommerfuglen rødplettet blåfugl blandt andet at lægge deres æg på hejrenæb. Når æggene er klækkede, vil larverne leve og spise af planten indtil larverne forpuppes.

    Hvordan er planterne kommet?

    Planterne er kommet ind på arealet dels ved, at der i forvejen har ligget frø (frøbank) mellem skærverne og dels ved, at der blæser frø ind på arealet.

    Udtrykket af arealet vil over årene ændre sig fra som nu at bestå af åbne vindblæste flader med spredt vegetation med mange pionerarter til få en mere dækkende vegetation. Der vil ske en naturlig udvikling på arealet. Der vil formentlig også indfinde sig jordboende bier, nu når vi holder os fra at bearbejde underlaget. 

    Det bliver spændende at følge arealets udvikling over de kommende år.