Tilbage til oversigten

Bestil tid hos Byggeri

Vil du kontakte afdelingen Byggeri, kan du bestille tid til en telefonsamtale og vil herefter blive ringet op på dit valgte tidspunkt. Du kan også bestille tid til et personligt møde på Dahlsvej 3 i Korsør.

På den måde kan sagsbehandleren bedst forberede sig til at hjælpe dig med dine spørgsmål.

Du kan bestille tid her.

Start selvbetjening

Sådan gør du:

  1. Tryk på Start selvbetjening
  2. Vælg dit emne
  3. Vælg dato og tidspunkt

Spørgsmål og svar fold alle ud
  • Hvad er byggeretten?

    Byggeretten kan beskrives som retten til at opføre bebyggelse på en grund, hvis bestemmelserne om bebyggelsesprocent, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes.

    Byggeretten indebærer, at kommunen ikke kan nægte at godkende en ansøgning om opførelse af bebyggelse, der holder sig inden for byggerettens bestemmelser.

    Ansøger du om at opføre bebyggelse, der ikke er i overensstemmelse med eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, skal vi foretage en helhedsvurdering.

    Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt om bebyggelsesprocent, etageantal, højde og afstandsforhold gælder forud for bygningsreglementets bestemmelser.

  • Hvor lang tid går der, før jeg får svar på en byggesag, der IKKE kræver dispensation, partshøring eller naboorientering?

    Svartider for byggesager afhænger af, om byggesagen kræver eller ikke kræver

    • dispensation
    • partshøring
    • naboorientering

    Svartider regnes fra det tidspunkt, hvor byggesagen er fuldt oplyst. Dvs. at kommunen har fået alle oplysninger, der skal bruges for at behandle sagen.  

    Svartider

    For en fuldt oplyst byggesag:

    • Strakssager - 3 arbejdsdage
    • Erhvervsrelaterede byggesager - 9 uger
    • Enfamiliehuse og sommerhuse - 7 uger
    • Garager, carporte og udhuse - 4 uger
    • Campingtilladelser - 10 uger
    • Anmeldelser i landzone (PL §38) - 2 uger
  • Hvor lang tid går der, før jeg får svar på en byggesag, der KRÆVER dispensation, partshøring eller naboorientering?

    Svartider for byggesager afhænger af, om byggesagen kræver eller ikke kræver

    • dispensation
    • partshøring
    • naboorientering

    Svartider regnes altid fra det tidspunkt, hvor byggesagen er fuldt oplyst. Dvs. at kommunen har fået alle oplysninger, der skal bruges for at behandle sagen.  

    Svartider

    For fuldt oplyst byggesag der kræver dispensation, partshøring eller naboorientering:

    • Strakssager - er ikke muligt
    • Erhvervsrelaterede byggesager - 12 uger
    • Enfamiliehuse og sommerhuse - 10 uger
    • Garager, carporte og udhuse - 12 uger
    • Landzonetilladelser (erhverv) - 10 uger
    • Landzonetilladelser (ikke erhverv) - 12-15 uger
    • Landzonetilladelser (lovliggørelse) – 30 uger