Tilbage til oversigten

Flytning - melde

Når du flytter adresse inden for Slagelse Kommune har du pligt til at melde flytning til folkeregisteret senest fem dage efter, du har skiftet adresse.

Du kan tidligst melde flytning fire uger før, du flytter.

Hav dette parat

  • Dit CPR-nummer
  • Dit NemID
  • Din nye adresse
  • Datoen du flytter

Det tager cirka 10 minutter.

Start selvbetjening

Sådan gør du:

  1. Tryk på Start selvbetjening
  2. Log ind med NemID
  3. Vælg - på listen - den kommune, du flytter til
  4. Klik på Start
  5. Vælg de personer, som skal flytte til den nye adresse
  6. Vælg dato for flytning til den nye adresse
  7. Når flytningen er gennemført, får du en kvittering, som du kan printe ud

Spørgsmål og svar fold alle ud
  • Er der altid 6 ugers ventetid på sygesikringen, når man kommer fra udlandet til Danmark?

    Nej, der er ikke ventetid, du er omfattet af den danske sygesikring, når du er registreret i Folkeregistret.

  • Er det muligt at beholde nuværende læge når jeg flytter fra en anden kommune?

    Hvis du flytter til en adresse der ligger mindre end 15 km. fra din læge, kan du blot vælge den læge du hidtil har benyttet. 

    Er der mere end 15 km til din læge, skal du være opmærksom på, at du fraskriver dig retten til at lægen kommer ud på hjemmebesøg.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan bruge digital selvbetjening med NemID?

    Du møder personligt op i den afdeling, som har med din ansøgning at gøre.

  • Hvis jeg flytter til Slagelse Kommune, hvordan ved jeg så hvilken læge jeg får?
    Lægevalget vil fremgå af dit sundhedskort.

    Når du laver flytningen, vil du have mulighed for at vælge hvilke læge du ønsker.

    Der kan dog være tilfælde hvor du ikke har fået den læge du ønsker. Det kan være du har valgt en læge med lukket patienttilgang m.v.
  • Hvor lang sagsbehandlingstid er der på en flytning?

    Sagsbehandlingstiden er på 10 dage.

    Der går derudover 14 dage før dit nye sundhedskort kommer med posten.

  • Hvordan får jeg flyttet en andens adresse, fra min adresse?
    Du kan møde op hos Slagelse Biblioteker & Borgerservice eller skrive til os via din digitale postkasse.
  • Jeg har givet en person lov til at modtage sin post hos mig, skal det registreres i folkeregistret?

    Nej, postadresser kan og må ikke registreres i Det centrale personregister (CPR).