Tilbage til oversigten

Socialt bedrageri, anmeldelse (ikke anonym)

Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du anmelde det til kommunen.

For at vi kan behandle sagen, skal anmeldelsen indeholde så mange oplysninger som muligt.

Hav dette parat

  • Din NemID
  • Navn og adresse på den, som du vil anmelde
  • Så mange oplysninger om det mulige bedrageri, som muligt
  • Scan dokumenter (Hvis du har dokumenter, som skal vedhæftes)

Det tager cirka 10 minutter

Start selvbetjening

Sådan gør du:

  1. Tryk på "Start selvbetjening"
  2. Fortsæt til NemLog-in
  3. Log ind med dit NemID
  4. Indtast evt. din e-mailadresse og tlf.-nr.
  5. Indtast navn og adresse på den person eller virksomhed, som du vil anmelde
  6. Vælg type af bedrageri
  7. Beskriv din mistanke og vedhæft evt. dokumenter
  8. Bekræft oplysningerne - næste
  9. Underskriv med din NemID
  10. Anmeldelsen bliver nu sendt til Kontrolgruppen

Spørgsmål og svar fold alle ud
  • Arbejds- og opholdstilladelse

    Hvis man allerede har en opholdstilladelse som familiesammenført eller flygtning eller har humanitær opholdstilladelse, behøver en person ikke arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark.

    Det er arbejdstagerens eget ansvar at få en arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det. Som arbejdsgiver har du dog også pligt til at sikre at forholdene er i orden, idet du og den ansatte kan straffes med bøde eller fængsel, hvis det ikke er tilfældet.

    For den ansatte kan der ligeledes blive tale om udvisning af Danmark

  • Er der andre omstændigheder der ses på om jeg er reelt enlig?

    Ja der kan være flere ting der ses på, som eksempel:

    • Hvordan er man tilmeldt i folkeregisteret
    • Er den ene part tilmeldt et sommerhus, hvem ejer det?
    • Hvor mange måneder må det være beboet om året? 
    • Er den ene part tilmeldt et lille værelse evt. hvor der bor flere andre voksne personer (dækadresse)
    • Opfattes parterne af omverden som et par – fra familie – venner
    • Hvor langt fra hinanden bor parterne
    • Hvor langt skal de rejse for at se hinanden (Inden for bygrænsen – i en nabo by – i den anden ende af landet).
  • Hvad er dine pligter, når du modtager ydelser fra det offentlige?

    Det er vigtigt, at Slagelse Kommune får besked om ændringer i dine personlige forhold. Det kan handle om ændringer i dine indkomstforhold eller at du skal ændre din adresse i folkeregisteret. Den adresse du er registreret på, skal være den adresse, hvor du opholder dig mest, hvis du ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom eller lignende og hvor du har dine ejendele. Det gælder ikke kun i forhold til sociale ydelser, – men er også vigtigt, hvis andre skal have fat i dig i forbindelse med for eksempel en pårørendes sygdom, tilkald
    af ambulance, politi eller lignende.

    Vi skal også have besked, hvis der er flyttet nogen ind hos dig. Det kan nemlig have stor betydning, hvis du modtager sociale ydelser.

  • Hvad er dobbeltforsørgelse?

    Dobbeltforsørgelse er, hvis du eller en medarbejder – samtidig – modtager løn og social ydelse, f.eks. kontanthjælp, fuldtids sygedagpenge mv.

    Kommunen kan komme på kontrolbesøg, såfremt du som virksomhedsindehaver er helt eller delvist sygemeldt.

  • Hvad er kontrolgruppens formål?

    Kontrolgruppens formål er at sikre, at borgerne er berettiget til, at modtage de ydelser som det offentlige udbetaler.

    Det handler ikke om at forfølge borgere, der lovligt modtager offentlige ydelser. Tværtimod drejer det sig om at sikre den almindelige skatteborger samt de borgere, som har et berettiget krav på ydelser, mod det misbrug af offentlige midler, som socialt bedrageri er.

  • Udfører Kontrolgruppen også kontrol af virksomheder?

    Ja Kontrolgruppen udfører også kontrol af virksomheder. Opgaven i virksomhederne er at kontrollere mod:

    • Social dumping
    • Dobbeltforsørgelse
    • Arbejds- og opholdstilladelse