Local Alex

Brug Local Alex til at profilere jeres forening, synliggøre arrangementer samt til at få overblik over aktiviteter i kommunen.

Har dig og din forening arrangementer, som I gerne vil have synliggjort, så endnu flere deltager i dem?

Eller ønsker I at få et godt og hurtigt overblik over aktiviteter og tilbud i jeres område, fx kommende koncerter og idrætsevents?

Så kan I helt gratis gøre brug af den nye lokalt udviklede app Local Alex.

Hvad er Local Alex

Local Alex er en app, der indeholder både en borgerdel med events, tilbud og fagbog samt en turistdel med seværdigheder, natur, lokale events og tilbud mm. Appen samler med andre ord en masse gode tilbud et sted.

Appen opdateres automatisk via GPS, hvilket sikrer, at I altid får præsenteret relevant indhold, i forhold til hvor I befinder jer netop nu. Det er således også muligt at springe fra by til by i appen.

Sådan henter I appen 

Alle kan helt gratis downloade appen og bruge dens funktioner, herunder oprette kultur- og idrætsarrangementer i den.

Taler sammen med Kultunaut

Local Alex samarbejder med Kultunaut. Det betyder, at arrangementer, som oprettes på Kultunaut, automatisk vises i Local Alex. I behøver med andre ord ikke længere oprette arrangementet/aktiviteten begge steder.

Få en foreningsprofil

Alle foreninger har mulighed for at få en gratis foreningsprofil på Local Alex, hvor I kan præsentere og profilere jeres forening og aktiviteter for borgere og besøgende og måske derigennem få flere medlemmer.

Foreningsprofilen kan fx indeholde:

  • Præsentationstekst og fotos
  • Kontaktinfo og rutevejledning
  • Mulighed for integration med jeres evt. Facebook-profil, så man får vist opslag fra denne (kræver, at I har en Facebook-side og ikke kun en gruppe).
  • Mulighed for at præsentere foreningen med en video fra Youtube

Hvordan får din forening en profil?

I skal blot sende en mail til info@localalex.dk, hvor I oplyser:

  • Foreningens navn
  • Foreningens kontaktoplysninger (tlf. og mail)
  • Foreningens aktivitetsadresse (dér, hvor I primært har jeres aktiviteter)
  • Link til foreningens evt. hjemmeside eller Facebook-side.

Så opretter og opsætter Local Alex foreningsprofilen for jer.

Det er også muligt for selvorganiserede grupper at få en profil, hvis de kontinuerligt afholder arrangementer inden for kultur og/eller idræt. 

Hvis I ønsker at få ændret noget på jeres foreningsprofil, skal I skrive til info@localalex.dk

Mere info