Slagelse Ungeråd

Slagelse Ungeråd arbejder for at skabe en spændende og interessant tilværelse for unge og studerende.

Slagelse Ungeråd er en forening, hvis formål er at repræsentere unge mellem 15 og 30 år i Slagelse Kommune. 

Ungerådets vision er at gøre Slagelse Kommune til en ungdomskommune, som unge ønsker at bo i, også mens de er under uddannelse. Der skal være muligheder for de unge, både i forhold til studie, job eller fritiden. 

Samtidig arbejder Slagelse Ungeråd arbejder for, at Slagelse Kommune skal være en spændende kommune, hvad angår uddannelsesinstitutioner, kultur -og sportsliv.

Et mere attraktivt ungdomsmiljø

Slagelse Ungeråd arbejder derfor som idéskabere, initiativtagere og arrangører af arrangementer og events, som Slagelse Ungeråd mener, kan skabe et mere attraktivt ungdomsmiljø i Slagelse Kommune.

Ungerådet er initiativrige og planlægger hele tiden en masse aktiviteter for unge i hele kommunen.

Alle bliver hørt

I Ungerådet skal der være plads til alle unge, og Ungerådet sørger for, at alle unge i Slagelse Kommune kan komme til orde, hvis de har idéer til tiltag.

Det gør Ungerådet i samarbejde med foreningens mange interessenter, som Ungerådet arrangerer events sammen med.

Bliv en del af Ungerådet 

Hvis du har lyst til at høre mere om Ungerådet, eller måske være aktivt medlem, så kan du læse mere på Ungerådets hjemmeside eller på deres facebookside. Ungerådet savner altid flere hænder til at hjælpe med at gøre Slagelse til en fed ungdomskommune.

Siden er sidst opdateret 3. maj 2017