Tilgængelighedserklæring

Slagelse Kommune forpligter sig til at gøre webstedet https://slagelse.dk tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://slagelse.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Slagelse Kommune, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://slagelse.dk

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Slagelse Kommune vurderer webstedet ud fra gældende WCAG -anbefalinger, (jf. https://www.w3.org/TR/WCAG21/) kombineret med automatiske (maskinelle) test og manuelle (menneskelige) test. Til automatiske test af hjemmesidens opbygning og indhold anvender Slagelse Kommune værktøjerne Siteimprove og Google Chrome Lighthouse. Til manuelle test anvendes egen ekspertise samt et brugerpanel af personer med synshandicap, af forskellig karakter. Til generering af PDF-dokumenter og evaluering af deres webtilgængelighed anvender Slagelse Kommune et tilføjelsesprogram til Word,kaldet Assist samt Adobe Acrobat Pro.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Kort til navigationsbrug
    1. Slagelse Kommunes kort til navigationsbrug mangler alternative tekster på ikoner i signaturforklaringen. (WCAG 1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold). 2. I de tilfælde, hvor der kan scrolles i signaturforklaringen kan dette ikke gøres ved hjælp af et tastatur. (WCAG 2.1.1 Tastatur). Slagelse Kommune har under de fleste kort tilføjet en liste eller anden tekstversion af kortenes information.
  • Dokumenter
    Ikke alle dokumenter, på Slagelse Kommunes hjemmeside er tilgængelige. Slagelse Kommune har så vidt muligt gjort dokumenter, publiceret på hjemmesiden fra den 23. september 2018 og frem, tilgængelige. Dokumenter før 23. september 2018, der er nødvendige for aktive administrative processer, er ligeledes gennemgået og gjort webtilgængelige. Slagelse Kommune monitorerer løbende kvantiteten såvel som kvaliteten af dokumenter, med henblik på at forbedre tilgængeligheden.
  • Kontrastforhold
    I enkelte tilfælde er der ikke tilstrækkelig kontrast. (WCAG 1.4.3 Kontrast).
  • Element-id'er er ikke unikke
    Der findes flere html-elementer på samme side, med samme id. Dette gælder især for dagsordener og referater. (WCAG 4.1.1 Parsing).
  • Linktekster
    Der er flere links med samme linktekst og i samme kontekst, med det omkringliggende indhold. Links fremstår derfor som havende samme funktion selvom de peger til forskellige sider eller funktionalitet. Dette er især tilfældet på de enkelte nyheder. (WCAG 2.4.4 Formål med links).
  • Alternative tekster
    Udover de manglende alternative tekster på ikoner i kortenes signaturforklaringer, mangler der enkelte steder alternative tekster på billeder. (WCAG 1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold).
  • Formularfelter
    1. Der mangler en label på formularfeltet til booking af tid til at mødes med borgmesteren. 2. Der mangler et tekstalternativ på en knap (pil), på forsiden. (WCAG 4.1.2 Navn, rolle, værdi)

Uforholdsmæssig stor byrde

  • Dokumenter af særlig teknisk karakter
    Dokumenter af særlig teknisk karakter omfatter budgetrapporter, lokalplaner, strandprofiler, miljø- og naturrapporter og lignende datatunge dokumenter. Disse dokumenter er ikke gjort tilgængelige, da det vurderes som værende en uforholdsmæssig stor byrde i forhold til disse dokumenters lave besøgstal.
  • Andre selvbetjeningsløsninger og systemer
    Slagelse Kommune kan ikke garantere at nedenstående systemer, overholder loven fuldt ud, da der løbende pågår udvikling, tilpasning og opdateringer, der er udenfor Slagelse Kommunes kontrol. Slagelse Kommune er jævnligt i dialog med leverandørerne og opdaterer Tilgængelighedserklæringen tilsvarende. Systemerne omfatter: Renoweb, bygningsaffald.dk, Giv-et-praj Sweco Citizen, sundhedsvejen.dk, jordweb.dk, bygogmiljoe.dk, weblager.dk, Jupiter, og EG SmartDesigner.
  • Forudindspillede medier (videoer)
    Videoløsninger, der tilbyder mulighed for synstolkning, er pt. begrænsede. Dette gælder både antallet af videoløsninger, brugervenligheden af disse og derfor også kvaliteten, af synstolkningen. Da vores ressourcer på området er begrænsede, både med hensyn til kompetencer og midler, har vi derfor vurderet at det for nuværende vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at synstolke videoer, som er publiceret efter 23. september 2020, som loven ellers foreskriver. (WCAG 1.2.5 Synstolkning) Vi følger løbende op på de teknologiske fremskridt, på området og vi vil naturligvis begynde at synstolke videoer, når det er muligt at allokere ressourcerne hertil.

Ikke omfattet af loven

  • Dokumenter lagt på websitet før 23. september 2018
    Dokumenter lagt på websitet før den 23. september er ikke gjort tilgængelige, medmindre de er vurderet som værende væsentlige for aktive administrative processer.
  • Live-streamet video
    Video, der streames live fra eksempelvis Byrådsmøder, er ikke omfattet af loven.
  • Medier
    Forudindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 23. september 2020 samt tidsafhængige livemedier.
  • Korttjenester
    Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde.
  • Tredjepartsindhold
    Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af det pågældende offentlige organ.
  • Arkiver
    Indhold, der kvalificeres som arkiver, der hverken er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019.
  • Fællesoffentlige selvbetjeningsløsninger og systemer
    Fra kommunens hjemmeside linkes til en række selvbetjeningsløsninger og systemer. En stor del af disse er fællesoffentlige, som kommunen, hverken finansierer, kontrollerer eller udvikler, og er derfor undtaget jf. lovens § 1, stk. 5 pkt. 5.

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Vi samarbejder løbende med leverandøren af hjemmesidens design og tekniske platform, om at udbedre de fejl, der ikke overholder webtilgængelighedsloven. Derudover bliver hjemmesidens generelle tilgængelighed evalueret af testpersoner, med forskellige (syns)handicap.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.