Klima

Klimaplanen er godkendt af det internationale netværk C40 og CONCITO - Danmarks Grønne Tænketank.

Læs mere om DK2020-projektet på RealDanias hjemmeside

DK2020 Klimaplanen indeholder 2 dele

• Klimaplanen der kortlægger CO₂-udledninger, mål, fokusområder og handlinger, der skal bidrage til at nå vores mål om at mindske CO₂-udledningen med 70 % i 2030 og være CO₂-neutrale i 2050.
  
  
• Klimatilpasningsplanen der har mål for indsatser for klimatilpasning, kortlægger risiko, udpeger fokusområder og handlinger, som skal sikre en klimarobust udvikling af Slagelse Kommune.

Med planen skruer vi op for tempoet og tager et stort skridt mod en klimaneutral kommune. Vi når dog ikke helt i mål, og derfor skal der findes yderligere tiltag og projekter, som kan bidrage til at gøre Slagelse Kommune klimaneutral. Dette skal vi gøre i fællesskab!

Se DK2020 Klimaplanen inkl. klimatilpasningsplan

Særligt fokus

Fælles for arbejdet med både CO₂-reduktion og klimatilpasning er, at indsatserne skal bidrage til at skabe merværdi. Planen sætter derfor særligt fokus på, at de mange nye tiltag og handlinger ikke kun skal gavne klimaet, men også understøtte bosætning, sundhed, erhverv, uddannelse og biodiversitet.

Klimaplanen bygger på en opgørelse af CO₂-udledning fra hele Slagelse Kommunes geografi. Omkring 571.000 tons CO₂ bliver udledt, som det er i dag: 

• Energisektoren udgør 34 %
• Landbrugssektoren 18 %
• Transportsektoren 45 %

De 3 sektorer står dermed for 97 % af den samlede CO₂-udledning i kommunen.

Fokusområder og målsætning for hver sektor

For at vide hvor vi skal sætte ind, har vi fremskrevet CO₂-udledningen og de allerede vedtagne nationale og lokale klimatiltag frem mod 2050. Dette kaldes et ”Business-as-usual” scenarie (BAU-scenarie).

Ifølge BAU-scenariet mangler vi at mindske CO₂-udledningen med ca. 167.000 tons for at opfylde målsætningen i 2030 og 260.000 tons i 2050.

Klimaplanen indeholder i alt 31 handlinger. Som følge af den nuværende energikrise prioriteres energi- og varmeområdet særligt højt. Den samlede effekt af handlingerne er estimeret og viser, at vi skal finde yderligere reduktioner svarende til 45.000 tons CO₂ i 2030 og 104.000 tons CO₂ i 2050 for at nå vores klimamål. Derfor skal klimaplanen suppleres med yderligere tiltag i de kommende år.

Du kan herunder se målsætningen for hver sektor.

Energi

• Fossilfri varmeforsyning: Udfasning af gas og olie til opvarmning i 2030
• Produktion af vedvarende energi: Øge mængden af lokalt produceret vedvarende energi i et omfang, der vil gøre Slagelse Kommune selvforsynende med vedvarende energi
• Energibesparelser: Sænke energiforbruget med 10 % frem til 2030 og yderligere 10 % frem til 2050.

Landbrug og arealanvendelse

• Udtagning af lavbundsjord: Udtage 180 hektar opdyrket lavbundsjord inden 2030
• Skovrejsning: Rejse skov på 3200 ha. inden 2050
• Samarbejde og udvikling: Understøtte den grønne omstilling af landbruget gennem samarbejder med relevante aktører.

Transport og mobilitet

• Mere transport på el og bedre lademuligheder: CO₂-neutral persontransport i 2050, herunder kollektiv transport, alle de kommunale biler på el i 2030 og 25 % af bilbestanden i hele kommunen i 2030
• Miljøvenlig færgedrift: Bidrag til CO₂-neutral persontransport i 2050
• Fremme af cykling og fælles transport.

I Klimatilpasningsplanen har vi sat et overordnet mål om, at kommunen som helhed bliver klimarobust senest i 2050. Det betyder, at vi skal sikre os mod klimaforandringerne og skabe en fælles bevidsthed om, at vores klima vil forandre sig, og at det vil påvirke vores byer, boliger og natur.

De største udfordringer er kortlagt

Vi har fare- og risikokortlagt kommunens største klimaudfordringer. Risikokortlægningen beregner den gennemsnitlige årlige udgift til skader forbundet med oversvømmelse fra hav, vandløb og nedbør.

Ud af den samlede årlige risiko forbundet med oversvømmelse i Slagelse Kommune udgør:

• stormflod ca. 67 %
• nedbør ca. 33 %
• vandløbsoversvømmelser ca. 0,2 %

I Klimatilpasningsplanen har vi derfor 2 fokusområder, hvor de primære mål er:

• at højvandssikre by- og sommerhusområderne langs kysten
• at sikre, at vores byer kan håndtere fremtidens nedbør.

Andre tiltag skal også hjælpe til

Ud over de 2 fokusområder har vi en lang række tiltag, der bidrager til den samlede klimatilpasning og opbygning af klimarobusthed.

Det sker gennem risikoreduktion i fx vores planlægning, hvor vi stiller krav om sikring af ny bebyggelse og tekniske anlæg i områder, der er i risiko for at blive oversvømmet. Derudover er der en lang række tiltag relateret til beredskabet før, under og efter en klimarelateret hændelse.

Ansvaret for klimatilpasning er klart: Det er grundejerens ansvar at sikre sin grund og værdier. Men ofte skal løsningen findes i fællesskab med andre.

Vi har som kommune en vigtig rolle gennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning at forebygge mange væsentlige skader ved både skybrud og stormflod.

I kommuneplanen er der udpeget områder med risiko for oversvømmelse eller erosion, og der stilles krav om afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i områder, der er udsat for oversvømmelse eller erosion.

Slagelse Kommune Kommuneplan 2022

Det er kommunens ansvar at planlægge, hvordan regnvand og spildevand bliver håndteret, og sikre at kloaknettet har tilstrækkelig kapacitet. Det gør vi gennem spildevandsplanen.

Se spildevandsplanen

Det er forsyningsselskabets opgave og ansvar at realisere planerne og sikre, at håndteringen af vandet på offentlige arealer lever op til kommunens regler og krav til det fastsatte serviceniveau.

Forsyningsselskabet Envafors

Det grundejerens ansvar at håndtere overfladevandet på egen grund. En oversvømmet kælder er derfor den enkelte grundejers ansvar.

Overvejer du at kystbeskytte din bolig?

Vandløb skal vedligeholdes efter dets vandløbsregulativ.

Offentlige vandløb

Vi vedligeholder de offentlige vandløb.

Vedligeholdelsen sikrer ikke mod oversvømmelser af de vandløbsnære arealer, da oversvømmelser må anses som værende en naturlig del af hydrologien omkring et vandløb.

Private vandløb

Som lodsejer er det dig, der har ansvar og pligt til at vedligeholde de private vandløb og dræn.

Læs mere om vandløb og se vandløbsregulativerne

Er du grundejer i et kystnært område, har du og de øvrige grundejere som udgangspunkt selv ansvar for at kystsikre jeres huse, sommerhuse og øvrige værdier. Det siger kystbeskyttelsesloven.

Vi er forpligtet til at undersøge, om der er interesse og grundlag for et højvandssikringsprojekt, hvis vi får en henvendelse fra en gruppe borgere i et område. Vi kan vælge at bistå grundejerne med tekniske analyser og borgerinddragelse. Det gør vi pt. i flere projekter.

Det er bl.a. Kystdirektoratet, som skal godkende projekter om højvandssikring.

Det får I hjælp til

Er I grundejere i de berørte områder, får I hjælp af os med at få gennemført en højvandssikring. I første omgang bliver I inviteret til informationsmøder. Vi sørger efterfølgende for de nødvendige tilladelser og bidragsfordeling i projekterne, opretter digelag og udarbejder jeres vedtægter.

Det er jer, som er grundejere, der skal betale for højvandssikring af jeres ejendomme.

Hvad er status?

I øjeblikket er der flere aktuelle projekter om højvandssikring i kommunen. Formålet med projekterne er at højvandssikre ejendomme og infrastruktur.

Læs mere om de forskellige projekter