Lokalplan 110A Haldor Topsøe AS - Stigsnæs
Slagelse Byråd har den 27. oktober 2025 vedtaget Lokalplan 110A, Haldor Topsøe A/S - Stigsnæs.
Lokalplanens indhold
Lokalplan 110A er en ændring af Lokalplan 110 og er udarbejdet som en lokalplan af mindre betydning, hvor justeringen er markeret med gul. Med lokalplanens vedtagelse er der skabt mulighed for at etablere et BESS-anlæg – (batterianlæg - Battery Energy Storage Systems) i lokalplanens delområde II, på ejendommene matr.nr. 10e og 10f Holten By, Magleby som fremgår af lokalplanens matrikelkort.
Ændringer
Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 6. august 2025 til den 20. august 2025.
Slagelse Kommune har modtaget 1 høringssvar. På baggrund af høringssvaret og administrationens vurdering er der lavet følgende ændringer i lokalplanen:
- I § 1 på side 20 under 1. at tilføjes teksten "BESS-anlæg (Battery Energy Storage System)." som erstatning for teksten ”tekniske anlæg”.
- I § 3 på side 21 under Delområde II tilføjes "Der kan etableres BESS-anlæg på matr.nr. 10e og 10f." som erstatning for teksten ”samt tekniske anlæg”.
- I redegørelsen nederst på side 8 under "Lokalplanens indhold" tilføjes teksten "og BESS-anlæg på matr.nr. 10e og 10f." som erstatning for teksten ”tekniske anlæg”.
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Sådan klager du
Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.
Klagefrist 1. december 2025
Annonceret 3. november 2025.