Spring til...

Lokalplan 1299 Digitale skilte i Korsør

Fra den 5. maj og 4 uger frem er der mulighed for at klage over afgørelsen

Slagelse Byråd har den 28. april 2025 vedtaget Lokalplan 1299, Digitale skilte på Skovvej 33, Korsør.

Lokalplan nr. 1299

Lokalplanens indhold    

Med lokalplanens vedtagelse reguleres det, at der ikke kan opsættes digitale skilte inden for matriklen på adressen Skovvej 33 i Korsør.

Temalokalplanen regulerer kun opsætning af digitale skilte. 

Ændringer

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 31. januar 2025 til den 28. februar 2025.

Slagelse Kommune har ikke modtaget høringssvar.

Slagelse Kommune har modtaget en revideret beskrivelse af lokalplanområdet fra Museum Vestsjælland. Den reviderede beskrivelse er tilføjet under afsnittet Museumsloven i Redegørelsen i lokalplanen.

Retsvirkninger

Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.

Sådan klager du

Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:

Planklagenævnets klageportal

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. 

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.

Klagefrist 2. juni 2025

Annonceret 5. maj 2025.