Lokalplan 1305 - Boliger ved Bakkevej
Slagelse Byråd har den 28. april 2026 vedtaget Lokalplan 1305, Boligbebyggelse ved Bakkevej.
Lokalplanens indhold
Med lokalplanens vedtagelse er der skabt mulighed for, at der kan opføres tæt-lav boligbebyggelse i form af op til 10 rækkehuse i 1 etage. Med lokalplanens principper for indpasning af bebyggelse i terrænet sikres, at bebyggelsen tilpasses det skrånende terræn i området og samtidig sikres størst mulig visuel transparens i området.
Området bliver vejbetjent via eksisterende privat fællesvej, som i dag betjener dobbelthusene i nord. Der etableres parkeringspladser langs den private fællesvej, svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig.
Ændringer
Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 19. december 2025 til den 30. januar 2026.
Slagelse Kommune har modtaget 1 høringssvar som ikke har givet anledning til ændringer i lokalplanen.
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Sådan klager du
Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.
Klagefrist 1. juni 2026
Annonceret 4. maj 2026