Spring til...

Ansøgning om etablering af kystbeskyttelse ved Søstjernevej 21, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har modtaget ansøgning om kystbeskyttelse ved Søstjernevej 21 4200 Slagelse, matr. nr. 29F og 29H, Bildsø By, Kirke Stillinge

Der ansøges om skråningsbeskyttelse ved hjælp af stenkastning og et mindre jorddige på matriklen.

Slagelse Kommune behandler ansøgninger om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse i henhold til kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1

Vi skal i forbindelse med sagsbehandlingen vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet jf. Kysthabitatbekendtgørelsen.

Vi skal samtidig afgøre om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM) i henhold til Miljøvurderingsloven.

Høringsmateriale

Ansøgningsskema Søstjernevej 21

Teknisk rapport. 8d udgave 23.02.26

VVM-screeningsansøgning

Dine kommentarer og bemærkninger

Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger inden høringsfristens udløb.

Send dine bemærkninger til:

teknik@slagelse.dk 

eller med post til Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af høringen.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen, da den er nødvendig for den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen sammen med dit høringssvar.

Dit høringssvar kan blive offentliggjort

Slagelse Kommune samler navn og adresse i forbindelse med de modtagne høringssvar. Høringssvar kan blive offentliggjort i tilknytning til den politiske behandling af sagen.

Høringsfrist 31. marts 2026

Annonceret 3. marts 2026.