Forslag til tillæg 10 til spildevandsplanen 2024 – Spildevandskloakering af Stude
Stude er en af de landsbyer, der ifølge spildevandsplanen skal kloakeres i perioden 2025-2028. Stude er i dag ukloakeret. Der lægges derfor op til at landsbyen spildevandskloakeres, så spildevandet ledes til Slots Bjergby Renseanlæg. Regnvand skal fortsat håndteres privat i landsbyen. I tillægget beskrives der at 22 ejendomme i Stude skal kloakeres, og 16 ejendomme lang Hemmeshøjvej.
Høringsmateriale
Udkast til Tillæg 10 spildevandsplanen 2024 - spildevandskloakering af Stude
Dine kommentarer og bemærkninger
Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger inden høringsfristens udløb.
Send dine bemærkninger til:
eller med post til Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.
Behandling af svar og personoplysninger
Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af høringen.
Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen, da den er nødvendig for den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen sammen med dit høringssvar.
Dit høringssvar kan blive offentliggjort
Slagelse Kommune samler navn og adresse i forbindelse med de modtagne høringssvar. Høringssvar kan blive offentliggjort i tilknytning til den politiske behandling af sagen.
Høringsfrist 21. maj 2026
Annonceret 26. marts 2026.