Spring til...

Høring af forslag til Tillæg 4 til vandforsyningsplanen

Tillægget handler om etablering af nødforbindelsesledning mellem Bisserup Vandværk og Skafterup og Omegns Vandværk i Næstved Kommune

Forbindelsesledningen fremgår ikke af Slagelse Kommunes gældende vandforsyningsplan. Formålet med tillægget er at etablere de planmæssige rammer for at etablere en forbindelsesledning.

Slagelse Byråd har 22. september 2025 besluttet at sende tillægget i offentlig høring i 4 uger.

Høringsmateriale

Forslag til Tillæg 4 til Vandforsyningsplan 2010-2020

Dine kommentarer og bemærkninger

Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger, inden høringsfristens udløb.

Send dine bemærkninger til:

teknik@slagelse.dk 

eller med post til Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af høringen.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen, da den er nødvendig for den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen sammen med dit høringssvar.

Dit høringssvar kan blive offentliggjort

Slagelse Kommune samler navn og adresse i forbindelse med de modtagne høringssvar. Høringssvar kan blive offentliggjort i tilknytning til den politiske behandling af sagen.

Høringsfrist 22. oktober 2025

Annonceret 24. september 2025.