Spring til...

Høring af udkast til tilladelse for regulering af Tranebækrenden

Regulering af Tranebækrenden, mellem matr.nr. 6k Kirkerup By, Kirkerup og matr.nr. 1x Gyldenholm Hgd., Kirkerup

Projektet består af etablering af et sandfang i Tranebækrenden fra station 2025 til station 2035. Sandfangets formål et at begrænse tilsanding af vandløbet nedstrøms sandfanget og bidrage til at vandløbet kan opfylde vandområdets miljømål. Slagelse Kommune vurderer, at projektet ikke vil påvirke miljøet eller vandføringsevnen i vandløbet.

Det skal bemærkes at VVM-screening ikke er foretaget endnu og at der derfor kan forekomme rettelser i afsnittet om miljøvurderingsloven.

Høringsmateriale

Udkast til tilladelse til vandløbsregulering i Tranebækrenden

Ansøgning om etablering af sandfang i Tranebækrenden

Dine kommentarer og bemærkninger

Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger, inden høringsfristens udløb.

Send dine bemærkninger til:

teknik@slagelse.dk 

eller med post til Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af høringen.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen, da den er nødvendig for den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen sammen med dit høringssvar.

Dit høringssvar kan blive offentliggjort

Slagelse Kommune samler navn og adresse i forbindelse med de modtagne høringssvar. Høringssvar kan blive offentliggjort i tilknytning til den politiske behandling af sagen.

Høringsfrist 28. oktober 2025

Annonceret 30. september 2025.