Lokalplan 1308 - Skovbrynet etape 2 - Slagelse
Slagelse Byråd har den 27. oktober 2025 vedtaget at sende forslag til lokalplan nr. 1308, Skovbrynet Etape 2 i offentlig høring.
Lokalplanens indhold
Med Lokalplan 1308 skabes der mulighed for at fortsætte udviklingen af boligområdet Skovbrynet i Slagelse Øst, som blev igangsat i 2018 med en første etape. Lokalplan 1308 skal skabe plangrundlaget for etablering af ca. 114 nye boliger på området, fordelt på 44 parcelhuse og 70 rækkehuse, i 1-2 etager. Lokalplanforslaget bygger videre på den struktur og vision som Skovbrynets første etape byggede på, så områderne opleves som ét samlet og sammenhængende boligområde. Der er både udviklet boligområder øst og vest for lokalplan 1308. Vedtagelse af lokalplan 1308 forventes derfor at samle byområdet til ét sammenhængende boligområde i Slagelse Øst.
Lokalplan 1308 vil ved endelig vedtagelse erstatte den nuværende erhvervslokalplan - Lokalplan 1011 - som har været gældende for området siden 2007 og i øjeblikket giver ret til udvikling af erhverv på området.
Mulighed for indflydelse
Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i perioden fra den 31. oktober 2025 til den 28. november 2025.
Indsigelser, kommentarer og bemærkninger til planforslaget skal sendes til:
eller til Plan, Dahlsvej 3, 4220 Korsør senest den 28. november 2025.
Behandling af svar og personoplysninger
Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling bliver dit svar i sin fulde længde offentliggjort på kommunens hjemmeside som et bilag til sagen. Desuden offentliggøres en hvidbog med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene.
Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen da denne behandling er nødvendig af hensyn til udførelsen af den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar eller almindelig post.
Orientering om lokalplanforslaget
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere lokalplanforslaget på et orienteringsmøde, som afholdes i mødelokale 29, Slagelse Rådhus, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse:
- 11. november 2025 kl. 18.00 - 19.00
Tilmelding til orienteringsmødet sker her senest 9. november 2025
Tilmelding til møde om lokalplan 1308
Mødet vil kun blive afholdt, hvis der er tilmeldinger.
Indgang til mødet skal ske fra parkeringspladsen bag Rådhuset.
Miljøvurdering
Slagelse Kommune har, jf. Miljøvurderingsloven, foretaget en screening af lokalplan 1308 og har vurderet, at planlægningen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planen.
Screening har ikke påvist en væsentlig indvirkning på miljøet ved gennemførelse af planlægningen. Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering af lokalplanforslaget begrundes med at området lige nu er underlagt en erhvervslokalplan som giver mulighed for udvikling af erhverv på området, samt at der ikke er påvist en væsentlig indvirkning på:
- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, herunder beskyttede naturtyper, bilag IV arter og internationale naturbeskyttelsesområder.
- Befolkningen og menneskers sundhed. Planændringen tager højde for støjpåvirkning fra omkringliggende veje og nuværende erhverv på området ved opsætning af støjafskærmning.
- Jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
Sådan klager du
Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.
Høringsfrist 28. november 2025
Annonceret 31. oktober 2025