Genopretning af havnatur
Vi genopretter havnatur for at styrke biodiversitet, forbedre vandkvalitet og gøre kysterne mere modstandsdygtige over for klimaændringer - og du kan også bidrage

Tilmelding til infoaften om havnatur
Informationsaften om Naturgenopretning i Skælskør Fjord og Nor
Kom og hør om:
- Den aktuelle tilstand i Skælskør Fjord og Nor.
- Hvordan vi udarbejder en plan for de kommende års genopretning.
- Kommende indsatser som stenrev, ålegræs og biogene rev (blåmuslinger).
- Hvordan lokalsamfundet kan være en vigtig del af løsningen.
- Hvordan projektet finansieres via fonde.
Tid og sted
Torsdag 9. april kl. 19.00 i Det Røde Pakhus i Skælskør.
Tilmeld dig infomøde om naturgenopretning i Skælskør Fjord og Nor
Tilmeldingsfristen er mandag den 6. april.
Genopretning betyder, at vi genskaber tabte eller ødelagte habitater som stenrev, ålegræs og muslingebanker
Baggrund for at havnaturen skal genoprettes
Havet er Jordens blå hjerte, der giver os mad, ren luft og oplevelser. Men under overfladen er store dele havnatur forsvundet de sidste ca. 100 år:
- Ålegræs er gået tilbage med op til 90% – det betyder mindre skjul for fiskeyngel og dårligere vandkvalitet.
- Stenrev er fjernet i over 90% af de oprindelige områder – det har givet tilbagegang for flere dyrearter.
- Blåmuslingerev er tabt med over 95% – vandet renses dermed dårligere, og færre arter har levesteder.
- Indre danske farvande rammes jævnligt af iltsvind – det skaber “døde zoner"

Lisa Svensen
Bevokset stenrev
Vores indsatser kort fortalt
- Nye stenrev - skaber levesteder, skjul for yngel og “hotspots” for liv.
- Udplantning af ålegræs - forbedrer vandkvalitet, binder kulstof og giver føde og skjul til dyrelivet.
- Flere muslingebanker - sørger for naturlig vandrensning, stabil havbund og flere arter.
- Overvågning - vi følger resultater af indsatserne med biologiske undersøgelser og målinger, så vi kan tilpasse indsatsen
Fokustiltag i havet
Igangværende projekter

Sådan kan du bidrage
- Donér sten til nye stenrev (vi kan hente større mængder)
- Bliv frivillig og hjælp med at plante ålegræs, hvis du er erfaren dykker
- Støt med donation eller sponsorat gennem din virksomhed eller fond
Ønsker du at bidrage, eller har du spørgsmål til, hvordan du bedst bidrager, så kontakt lmfje@slagelse.dk
Kontaktperson
Sådan finansieres indsatserne
- Slagelse Kommune har afsat 5 mio. kr. til havnaturgenopretning i perioden 2025-2028.
- Fjordfonden giver 1,5 mio. kr., der går til Skælskør Fjord.
- Slagelse Kommune har søgt Havnaturfonden om 11,9 mio. kr. til et stenrev ved Lejodde.


