Workshop om udviklingen af Caspar Brands Plads og Korsørs gamle rådhus

Slagelse Kommune inviterer til opstartsworkshop om udviklingen af Caspar
Brands Plads og Korsørs gamle rådhus. Workshoppen har afsæt i den politisk
vedtagne udviklingsplan for Korsør fra 2025, hvor ambitionen er at “udvikle det gamle rådhus på Caspars Brands Plads til en kulturel katalysator på havnefronten – med særligt fokus på børn og unge.”
Alle er velkomne til at bidrage med viden, idéer, erfaringer og engagement.
Det gælder både kommunale institutioner, foreninger, lokale aktører, repræsentanter for brugergrupper og borgere, der har lyst til at være med til at skabe nye muligheder for børn og unge i Korsør.
Tid og sted
Onsdag d. 10. juni, 2026
Kl. 16.30-18.30
Byrådssalen i det gamle rådhus
Caspar Brands Plads 6
4220 Korsør
Der vil være let forplejning til workshoppen