Spring til...

SOL-Strejf i vuggestuer

Få inspiration til, hvordan I kan integrere leg og bevægelse i hverdagen i din vuggestue, og hvilke lege I kan lege med børnene

SOL-Strejf er et legeforløb med motorikkonsulenter for børn og voksne i vores vuggestuer.

SOL står for Samspil – Omsorg – i Leg.

Hvad er formålet?

I barnets første 0-3 år bliver fundamentet for de motoriske færdigheder og dermed lysten til at bevæge sig lagt.

Men i 2020 var 20 % af børnene i 0. klasse i vores kommune ikke motorisk alderssvarende på et eller flere områder.

Det påvirker børnenes lyst til at bevæge sig og har også indvirkning på deres trivsel og sundhed i skolealderen.

Derfor ønsker vi gennem en tidlig forebyggende indsats med fokus på motorik, leg og bevægelse at styrke vores børns motoriske udvikling.

Hvad får din vuggestue ud af forløbet?

Gennem SOL-Strejf-forløbet får både børn og voksne i din vuggestue  inspiration til at integrere leg og bevægelse i hverdagen.

Det sker bl.a. gennem sparring, opfølgning og kompetenceudvikling.

Hvor længe varer forløbet?

Et SOL-Strejf-forløb strækker sig over 10 uger. Motorikkonsulenten kommer ud til jer 1 gang om ugen. 

Motorikkonsulenten viser jer hver uge nogle lege, og I skal så indtil næste gang prøve at lege disse lege sammen med børnene. 

Hvordan får vi et forløb?

Hvis din vuggestue ønsker at blive en del af SOL-Strejf, er du meget velkommen til at kontakte os (se kontaktinfo nedenfor).

Hvilke institutioner har deltaget indtil videre?

  • Antvorskov Børnegård
  • Birkelunden
  • Boeslunde Børnehus
  • Byskovgård
  • Børnegården
  • Børnehaven i Fredensgade
  • Børnehuset Marievang
  • Børnehuset Møllebakken
  • Børnehuset Smørblomsten
  • Børnehuset Strandloppen
  • Børnehuset ved Storebæltsvej
  • Dalmose Daginstitution
  • Firkløveren
  • Flakkehaven
  • Kirkeskoven
  • Kongelyset
  • Møllegården
  • Rosenkilde Vuggestue og Børnehave
  • Skovbørnehuset
  • Sygehusets Børneinstitution
  • Søbjerggård Børnehus
  • Vejsgårdsparkens Børneinstitution
Faglig konsulent i idræt og bevægelse

Anne Håkan-Donaldson

24 90 77 23 andon@slagelse.dk