Spring til...

Disc golf baner

Prøv kræfter med vores 2 disc golf baner i Slagelse og Skælskør. De er åbne for alle og helt gratis at bruge

Vi har i samarbejde med foreningen Eggeslevmagle SG & IF etableret 2 permanente 9-hullers disc golf baner på naturskønne områder i vores kommune.

Hvor finder du banerne?

Den ene bane ligger ved Slagelse Gl. Stadion, og den anden ligger i Skælskør Lystskov (ved vandrehjemmet).

Kræver ikke booking

Brug banerne, når det passer dig. De er åbne døgnet rundt alle årets dage, og du skal ikke booke dem før brug.

Hvad koster det?

Det er gratis for alle at bruge banerne.

Hvorfor skal du spille disc golf?

Disc golf er en familievenlig sport, som alle kan dyrke, uanset alder og kondition.

På hvert af de 9 huller på de 2 baner har vi opstillet 2 tee-steder, et rødt for begyndere og et gult for øvede, så alle kan være med.

Reglerne er meget enkle. Det gælder kort sagt om at kaste en flyvende disc fra tee til mål på færrest mulige kast.

Og endelig er det en meget billig sport at komme i gang med. Det eneste udstyr, du behøver, er en disc, og de billigste koster under 100 kr.

Folder og scorekort

Vi har lavet en folder om hver bane til dig, hvor du bl.a. finder banekort og bliver klogere på reglerne.

Hver folder har også et scorekort, som du kan printe ud og bruge, når dig og dine venner, kollegaer eller din familie spiller disc golf.

Du kan også downloade og printe scorekortet separat. 

Download folder og scorekort

Chefkonsulent

Oliver Nørregaard Carlson

51 36 45 11 olica@slagelse.dk