Spring til...

Nordskoven - ny bynær skov i Slagelse

Lige nord for Slagelse vokser i disse år en ny skov op. Her bliver nye arealer til skov bid for bid, og tilbyder dig hver især noget helt særligt
Nordskoven: Sammen skaber vi skoven

Kort over Nordskoven

Nordskovens logo

Nordskovens logo

Nordskoven er en ung skov på vej. Den består af mindre jordstykker, der bliver købt stykke for stykke og tilplantet med skov. Hver skovdel får sit eget kaldenavn og indretning, som skovens brugerråd er med til at bestemme.

Nordskoven er vindernavnet efter en officiel konkurrence.

Kaldenavne - men tilsammen Nordskoven

Selvom det hedder Børneskoven, Rosenkildeskoven osv., er de alle en del af Nordskoven, der langsomt samles som en mosaik. På de tidligere marker er der plantet træer, dræn i områderne er blevet gravet fri, og lavninger er blevet lavet til vådområder for at få naturen tilbage nær byen i én stor ny skov - Nordskoven.

Indretning

Der er etableret et samlingssted med bålplads, stier, en kælkebakke, et insekthotel, en grejbank og meget mere.

Læs om indretningen af de enkelte skovdele

Plant et træ startede et samarbejde

De fine nye træer blev plantet i skovrejsningen Nordskoven lige nord for Slagelse. Anledning var, at der på TV2 i september 2019 blev samlet ind til nye træer i showet ”Danmark Planter Træer”. Den nye folkeskov Nordskoven vil i de kommende år blive brugt af TV2 Vejret, der vil dække skovens udvikling og fortælle om vejr og klima.

TV 2 Vejret og Nordskoven

I september 2019 var friske borgere - store som små - med til at plante de første 2.000 af i alt 60.000 træer i vores nye folkeskov i samarbejde med Growing Trees Network Foundation, Naturstyrelsen Storstrøm og TV 2 Vejret. Pengene til de mange træer kom fra Danmark Planter Træer-indsamlingen, og de består af en lang række forskellig træsorter – blandt andet eg, bøg og fyr.

I de kommende år kan du med jævne mellemrum følge med i skovens udvikling på TV 2 Vejret.

Hvad kan du opleve i de forskellige delområder af Nordskoven?

Nordskovens grejbank

Insekthotellet

Brugerrådet

Bag om det 30-årige projekt Nordskoven

Direkte link til denne side

www.slagelse.dk/Nordskoven

Kontaktperson

Projektleder

Mette Lücke Pedersen

58 57 33 82 51 53 12 75 mlped@slagelse.dk