Spring til...

Forebyggende socialrådgiver til Team Slagelse - Børn og Unge

Forebyggende socialrådgiver til Team Slagelse - Børn og Unge
Ønsker du at være en del af en fagligt stærk og ambitiøs børne- og familieafdeling, hvor høj kvalitet og faglig udvikling er på dagsordenen, og hvor trivsel og godt kollegaskab vægtes højt - så er her muligheden.

Da en af vores forebyggende rådgivere er gået på orlov og de øvrige fire forebyggende rådgivere har fået flere opgaver, søger vi en kollega til en fast stilling.

Hvem er vi?

Børn og Unge består af Afdeling Børn og Familie, Ungeenheden, fire Familiehuse, en døgninstitution og et sekretariat.

I afdeling Børn og Familie er vi godt 100 medarbejdere fordelt på to distriktsteams for aldersgruppen 0-13 år, et ungeteam for aldersgruppen 14-23 år, et handicapteam og et familieplejeteam. Hvert team har tilknyttet en teamleder og en faglig koordinator, der sikrer tæt faglig og personalemæssig understøttelse og ledelse.

Team Slagelse består af 19 indsatsrådgivere, 5 forebyggende rådgivere, en studentermedhjælper, to praktikanter, en faglig koordinator og en teamleder.
Indsatsrådgiverne varetager sagsbehandlingen for børn i alderen 0-13 år og de forebyggende rådgivere arbejder med aldersgruppen 0-17 år, i de skoler og dagtilbud der geografisk er placeret i Slagelse by.

Som team er vi kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor du altid vil møde en hjælpsom kollega. Vi holder en ligefrem og åben kommunikation, og vægter et godt arbejdsmiljø med en positiv og humoristisk stemning højt.

Høj faglig kvalitet og udvikling

Hos os vil du blive en del af en udviklings- og læringsorienteret praksis, hvor vi har fokus på aktuel bedste viden på området, de gode erfaringer og løbende at tilegne os ny viden.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder med inddragelse af- og fokus på børnenes og familiernes ressourcer. Vi arbejder ud fra en samskabende tilgang, hvor børnene og familiernes egne ønsker, håb og drømme er styrende for de indsatser vi iværksætter. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.

Du vil opleve en kommune, hvor vi på tværs af afdelinger og sektorer tager fælles ansvar og bidrager til de bedste løsninger til gavn for børnene og familierne. Vi er aktuelt ved at implementere en ny tværfaglig mødestruktur, hvor du som forebyggende rådgiver, får en vigtig rolle i implementeringen.

Dine arbejdsopgaver

Som forebyggende rådgiver vil du få ansvaret for et distrikt med en eller to skoler samt de daginstitutioner der hører til skolerne.

I dagligdagen vil du have din primære gang på skolerne og i daginstitutionerne, hvor du vil arbejde forebyggende og give sparring til almenområdet, i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse.

Det er vigtigt, at du er udadvendt, trives godt med at være vedholdende i det opsøgende arbejde og kan indgå i et tværfagligt samarbejde. Bl.a. skal du facilitere de tværfaglige netværksmøder på skolerne og i daginstitutionerne. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til SOS-metoden.

Du skal kunne lide at undervise, eks. i underretningspligten på et personalemøde hos vores samarbejdspartnere.

Som forebyggende rådgiver forventes det, at du selvstændigt kan varetage lettere samtaleforløb efter Barnets Lov § 30, både med børn og forældre.

Du vil indgå i et fagligt fællesskab med de øvrige forebyggende rådgivere, som du deler kontor med, når I er i huset.

I distriktet vil du arbejde tæt sammen med de børnerådgivere, familiebehandlere, kontaktpersoner, psykologer m.fl. der er koblet op på samme distrikt. Vi vægter det relationelle samarbejde og den tværfaglige sparring højt, da vi tror på at vi lykkes bedre sammen.

Dine arbejdsopgaver er mangfoldige og kan ændre sig på dagen, hvorfor det er vigtigt at du er omstillingsparat og trives i en hverdag præget af uforudsigelighed.

Vores forventninger til dig – Du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med erfaring fra børne- og ungeområdet
  • er ressource- og relations orienteret
  • ønsker at indgå i en lærings- og udviklingsorienteret organisation, hvor din faglighed og erfaring bringes i spil
  • bidrager til en anerkendende kultur, hvor vi alle tager ansvar for at godt arbejdsmiljø
  • har et godt humør kan mestre at være optimistisk, også når det er svært
  • udviser overskud og fleksibilitet, hvis din kollega har brug for hjælp
  • har kørekort, da Slagelse Kommune geografisk dækker et stort område. Kommunen stiller biler til rådighed

Vi tilbyder dig

  • flekstid og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdsdagen
  • ekstern supervision
  • introduktionsplan og mentorordning
  • en røgfri arbejdsplads
  • gode kolleger, med en positiv og humoristisk omgangstone

Hvor ”bor” Afdeling Børn og Familie

Afdeling Børn og Familie er beliggende i Slagelse ca. 15 minutters gang fra stationen. Der er mange der pendler, og kommer du med tog, tager det under 1 time fra København H og ca. en halv time fra Odense.

Stillingen er på 37 timer/ugen og ønskes besat pr. 1. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Er du blevet nysgerrig,

er du mere end velkommen til at kontakte os

Ansøgningsfrist

  • 24. juni 2025 kl. 23.59

Samtaler afholdes torsdag den 26. juni 2025.

 

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune