Spring til...

Job- og integrationsrådgiver til integrationsindsatsen

Job- og integrationsrådgiver til integrationsindsatsen
Verden er i bevægelse, og Danmark modtager fortsat mange fordrevne fra Ukraine og flygtninge fra lande uden for Europa. Vil du være med til at skabe rammerne for en god og meningsfuld integration af voksne og familier i Slagelse Kommune?

Vi søger en engageret kollega, der vil være med til at styrke vores tværfaglige indsats og gøre en forskel for nyankomne borgere.

Om os

Integration og Netværk er en tværgående enhed, der i over 10 år har hjulpet nyankomne borgere godt i gang med job, uddannelse og et nyt liv i Danmark. Vi er 33 dedikerede medarbejdere – integrationsrådgivere, jobformidlere, tolke, familiekonsulenter, administrative kolleger og en leder – som sammen driver integrationsindsatsen i Slagelse Kommune.

Vi arbejder med en bred målgruppe: aktivitetsparate, jobparate, selvforsørgende, ægtefælleforsørgede og studerende. Derudover hjælper vi EU-arbejdstagere, repatrieringssøgende og nyankomne familier efter Barnets Lov.

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt job med høj grad af selvstændighed
  • grundig introduktion og løbende faglig sparring
  • et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde
  • fleksibel arbejdstid, flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Dine opgaver

Som job- og integrationsrådgiver får du myndighedsansvar og skal varetage sagsbehandling efter Integrationsloven og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Du får ansvar for ca. 50 borgere – nogle er allerede i job, andre er godt på vej, og nogle har brug for afklaring grundet helbredsmæssige udfordringer.

Dine opgaver omfatter blandt andet afholdelse af samtaler med fokus på job og uddannelse, tilrettelæggelse af individuelle forløb med praktik, løntilskud og Danskuddannelse, tværfagligt samarbejde med jobformidlere og familiekonsulenter og opfølgning på aftaler og mål i borgerens plan.

Du skal kunne strukturere og prioritere dine opgaver selvstændigt og sikre, at lovgivningen omsættes til praksis, der skaber værdi for borgerne.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller anden faglig baggrund med erfaring inden for beskæftigelse og integration, og at du har lysten og evnen til at gøre en forskel.

Det er en forudsætning for at lykkes i funktionen, at du har stærke relationelle kompetencer og møder mennesker med empati og nysgerrighed. Derudover at du er god til at lytte, forstå og vejlede ud fra vilkår, som kan være udfordringer i forhold til helbred, sociale forhold, kulturforståelse og arbejdsmarkedserfaring.

Det er vigtigt, du er en teamplayer, der trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Vi arbejder tværfagligt, og tværfaglighed kræver godt blik for at styrke arbejdsfællesskabet generelt, så alle har gode forudsætninger for at nå i mål med deres del af opgaven – både internt i afdelingen, i andre forvaltninger og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

For at kunne bestride funktionen er det afgørende, at du mestrer dansk i både skrift og tale i et omfang, der gør dig i stand til at omsætte lovstof til praksis og skrive på et højt fagligt niveau. Derudover er det vigtigt, du har datadisciplin og eventuelt kendskab til Schultz Fasit.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fast stilling på 37 timer gennemsnitlig pr. uge.

Tiltrædelse gerne hurtigst muligt og senest 1. januar 2026

Arbejdsstedet er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Kalundborgvej 59 A, 4200 Slagelse.

Ansættelse sker efter gældende HK- eller DS-overenskomst med mulighed for personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse i Slagelse Kommune indhentes straffeattest og referencer.

Slagelse Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
  • Torsdag, den 30. oktober, kl. 12.00
Der afholdes to samtalerunder:
  • Første samtalerunde, torsdag den 6. november
  • Anden samtalerunde, torsdag den 13. november

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder i Integration og Netværk Helle Sofie Dedenroth Larsen på mail helrs@slagelse.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune