Lærere til Solskinsskolen – Skælskør Skole
Lærere til Solskinsskolen – Skælskør Skole
Almenskolen og Julemærkehjemmet
Solskinsskolen er en folkeskole med 100 medarbejdere og ca. 730 elever fordelt på tre spor i almenskolen samt to specialklasserækker.Vi søger to lærere på fuldtid. En lærer, som vil varetage undervisningen på Julemærkehjemmet, og en lærer til skolens almenklasser.
For begge stillinger er det gældende, at du skal være indstillet på at indgå i et tæt teamsamarbejde med andre lærere og pædagoger, hvor man deler opgaverne imellem sig og arbejder systematisk sammen i klasserummet.
I forhold til stillingen på Julemærkehjemmet skal man være indstillet på, at man skal lægge alle sine undervisningstimer på Julemærkehjemmet og indgå i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale på Julemærkehjemmet. Eleverne på Julemærkehjemmet bliver primært undervist i dansk og matematik, så det er en fordel, at du har kompetencer inden for enten det ene eller begge fag.
Stillingen i almenskolen er til enten skolens udskoling eller mellemtrin, hvor vi mangler en lærer med kompetencer i dansk og andre humanistiske fag eller en lærer med en naturfaglig profil.
Det vil også være muligt at kombinere undervisningen i skolens almenklasser med undervisning i skolens specialklasserækker.
I det kommende skoleår har vi særligt fokus på det fortsatte arbejde med implementeringen af NEST som grundform, som skal være med til at skabe en rød tråd i arbejdet med inklusion i alle skolens klasser.
Vi har reduceret undervisningstimetallet for at sikre flest mulige to-voksen-timer i undervisningen og har et maks. timetal på 25 lektioner for en lærer på fuldtid.
Vi lægger vægt på, at du
- er læreruddannet
- har lyst til at udvikle din undervisning i samspil med kolleger
- er nysgerrig på nye tiltag og trives i et læringsmiljø præget af udvikling
- har godt humør og en positiv tilgang til både samarbejde og undervisning
- ønsker at bidrage aktivt til skolens fokus på inklusion og praksisfaglighed
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med fokus på teamsamarbejde og faglig sparring
- maksimalt 25 lektioners undervisning om ugen
- gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både seriøsitet og humor
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via Slagelse Kommunes ansøgningssystem. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.Hvis du vil vide mere om stillingen
eller Solskinsskolen, er du velkommen til at kontakte- viceskoleleder Jette Selmer eller skoleleder Martin Meier på telefon 58 57 97 50