Spring til...

Nattevagt til Møllebakken

Nattevagt til Møllebakken
Nattevagt 7-7 – vær med til at forme fremtidens ældrepleje på Plejecenter Møllebakken, Boeslunde

Er du uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller ufaglært med en drøm om at tage uddannelsen, så er det lige dig, vi mangler.

En sjælden ledig stilling som nattevagt med vagter 7-7, skiftedag onsdag.

Indmøde lige uge onsdag kl. 23.00, ugen slutter onsdag morgen kl. 07.00 i ulige uge.

Brænder du for den gode pleje, relationer og udvikling? Vil du være en del af et plejecenter, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd? Vi søger en fast nattevagt, der vil være med til at omsætte den nye ældrereform til praksis og skabe en nat, der giver vores borger den bedst mulige livskvalitet.

Hvorfor vælge at arbejde på Møllebakken?

Møllebakken er et lille, nærværende plejecenter i Slagelse Kommune – placeret midt i den hyggelige landsby Boeslunde, hvor fællesskab og omsorg er en naturlig del af hverdagen. Her kender vi hinanden, og her er plads til både faglighed, nærvær og menneskelige relationer.

Et arbejdssted med hjerte

  • boeslunde er en lille by med et stort fællesskab, og den varme atmosfære mærkes tydeligt i vores daglige arbejde.
  • vi er et plejecenter, hvor relationer betyder noget – både mellem kolleger, borgere og pårørende.
  • vi har en engageret venneforening, som bidrager til mange gode aktiviteter og oplevelser for både borgere og medarbejdere.
  • der sker altid noget hos os, og vi værner om et miljø, hvor trivsel og livskvalitet er i centrum.
  • vi har 27 skønne borgere fordelt på to afdelinger, hvilket giver mulighed for tæt kontakt og kontinuitet i plejen.
  • derudover er der 10 ældreboliger.
  • vi har til daglig et stort samarbejde med Daghjemmet Havestuen, som har plads midt på plejecenteret. I Havestuen er der dagligt tilknyttet 8 borgere og to personaler.
  • atmosfæren er rolig, tryg og struktureret – et sted hvor både borgere og medarbejdere kan trives.
  • vi prioriterer et tæt og respektfuldt samarbejde med pårørende, fordi vi ved, at det skaber tryghed og kvalitet i hverdagen.
  • som medarbejder bliver du en vigtig del af dette samarbejde og får mulighed for at gøre en reel forskel.

Hvorfor vælge Møllebakken?

  • du vil få indflydelse på udviklingen af ældreplejen i en tid med historiske forandringer.
  • du vil få et stærkt fagligt fællesskab med gode kollegaer og derfor god mulighed for sparring.
  • 37 timer – eller efter aftale 28 timer i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.

Din rolle

Som nattevagt har du en vigtig rolle for vores borgere i hverdagen:
  • Du sikrer sammenhæng og kvalitet mellem dag, aften og nat.
  • Du bidrager til faglig sparring og udvikling.
  • Du omsætter reformens værdier: helhedspleje, tillid og nærvær.
  • Du er medansvarlig for borgerens trivsel.
Og meget andet!

Vi tilbyder

  • et velfungerende plejecenter med engagerede kolleger.
  • mulighed for at præge fremtidens ældrepleje.
  • et miljø præget af hjemlighed, respekt og fællesskab.
  • god introduktion til stillingen.

Dine kvalifikationer

  • gerne erfaring, herunder erfaring fra arbejde med ældre.
  • gerne kendskab til Nexus.
  • kan medvirke til at fremme et positivt og engageret arbejdsmiljø ved at være lyttende og åben.
  • respekterer meninger og forskelligheder samt besidder en respektfuld omgangstone.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

  • onsdag den 18. marts 2026.
– samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning!

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt:

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune