Spring til...

Pædagog til Antvorskov Børnegård

Pædagog til Antvorskov Børnegård
Vil du være med til at skabe trygge børnefællesskaber for de yngste børn?

Måske er du den pædagog, vi stadig mangler i vores vuggestue, med opstart den 1. august 2026 eller snarest muligt.

Vi er en daginstitution med ca. 35 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. I Antvorskov Børnegård arbejder vi med aldersopdelte børnegrupper, da det giver os mulighed for at tilrettelægge læringsmiljøer og pædagogiske rammer med udgangspunkt i den enkelte børnegruppes udvikling og behov.

Desuden er Nest-pædagogikken en vigtig del af vores DNA. Vi arbejder bevidst med struktur, tydelige rammer og forudsigelighed for at styrke det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi ved, at trygge relationer og nærværende voksne er afgørende for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Vi søger en pædagog, som

  • er nyuddannet eller erfaren - begge dele er meget velkomne
  • brænder for arbejdet med de yngste børn og kan skabe ro, genkendelighed og trygge relationer i hverdagen
  • ser hverdagens rutiner som vigtige pædagogiske læringsrum med fokus på nærvær, sprog, selvhjulpenhed og relationer
  • er nysgerrig på praksis og bidrager aktivt til faglig refleksion og udvikling sammen med kollegaer
  • vægter samarbejde højt og møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse og respekt
  • kan formidle sig fagligt og reflekterende både mundtligt og skriftligt – også i forældresamarbejdet

Vi kan tilbyde

  • et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med stort engagement og fælles ansvar
  • en personalegruppe med forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver
  • kollegaer, der deler refleksioner, spørgsmål og viden
  • faglig sparring og udvikling i en personalegruppe, der lærer sammen
  • en hverdag med fokus på struktur, deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og omsorg for hinanden
  • engagerede forældre og en masse skønne børn

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. august eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der skal foreligge børne- og straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.

Ved spørgsmål

kontakt
  • leder Gitte Krogh på telefon 51 40 91 10
  • souschef Cecilie Enggaard på telefon 51 40 91 10

Rundvisning

Interesserede ansøgere er velkomne til rundvisning den 3. juni 2026 kl. 14.30.

Ansøgningsfrist

  • onsdag den 10. juni 2026

Samtaler

Ansættelsessamtaler afholdes 16. juni 2026.
 

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune