Spring til...

Pædagog til SFO’en og indskolingen på Søndermarksskolen i Slagelse

Pædagog til SFO’en og indskolingen på Søndermarksskolen i Slagelse
Søndermarksskolen søger pr. 1. februar 2026 en uddannet pædagog i 32 timer, med tilknytning til skolens SFO samt vores specialklasserække. Ved tilknytning til specialklasserne tilbydes efteruddannelse efter behov samt mulighed for 37 timer.
Vi søger en pædagog som brænder for det pædagogiske arbejde i SFO’en samt inden for det specialiserede område, både i skole og SFO. Vi søger en pædagog, som med faglighed og interesse ønsker at arbejde med fællesskab, bevægelse, udeliv og inklusion samt kan tilføre egne ideer, til den nuværende praksis.

I SFO’en lægger vi vægt på pædagogiske aktiviteter, som styrker og udvikler børnenes sociale, kropslige og sproglige kompetencer samt skaber rammer og mulighed for leg, kreativitet og bevægelse både inde og ude.

Som SFO-pædagog på Søndermarksskolen varetager du opgaver i SFO’en samt i indskolingen med elever fra BHK. til 3. klasse. I skoledelen vil der bl.a. være mulighed for undervisning samt lektioner i klassen sammen med en af klassens lærere.

SFO’en består af ca. 150 børn fra BHK.-4. klasse med elever både fra skolens distriktsklasser samt elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra vores specialklasserække. Elever fra specialklasserne er inkluderet i SFO’en med særlige rammer og støtte.

Søndermarksskolen har ca. 430 elever fordelt på distriktsklasser og en specialklasserække fra BHK. - 9. klasse. Vi lægger stor vægt på elevernes trivsel, udbytte af undervisningen og et godt læringsmiljø. Vi har fokus på faglighed, trivsel og bevægelse og et tæt samarbejde mellem skole, SFO og hjem.

Skolen og SFO’ens motto er ”Læring og trivsel går hånd i hånd” og vi tror på, at børn og forældre gør det bedste de kan.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Er engageret og udviklingsparat.
  • Er ansvarlig og fleksibel.
  • Er anerkendende, har gode relationskompetencer og evner en god konflikthåndtering.
  • Kan planlægge, forberede og gennemføre aktiviteter med fokus på læring, social udvikling, bevægelse mv.
  • Kan indgå i et positivt samarbejde med engagerede kolleger i et klasseteam samt i SFO’en.
  • Har vilje og evne til at bidrage til skolen og SFO’ens udvikling.

Du vil møde en skole/SFO:

  • Med stort fokus på udvikling.
  • Med gode fysiske rammer.
  • Med engagerede kolleger, der prioriterer faglighed, samarbejde og trivsel højt.
  • Med glade og motiverede elever.
  • Med en attraktiv SFO, som tilvælges af mange af skolens elever.

Vil du vide mere:

Yderligere information om stillingen kan opnås ved henvendelse til
Læs mere på Søndermarksskolen hjemmeside (nyt vindue) på Facebook: Søndermarksskolen Slagelse eller på Instagram: sondermarksskolen4200.

Ansøgningsfrist:

  • 1. december 2025


Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune