Spring til...

Pædagogisk medarbejder til Fasanstien 33

Pædagogisk medarbejder til Fasanstien 33
Fasanstien i Korsør søger en dygtig kollega med pædagogisk eller ergoterapeutisk baggrund
Vi er et socialpædagogisk og sundhedsfagligt botilbud med døgnbemanding efter ABL §105 / SEL §85. Her bor 25 fantastiske mennesker i egne lejligheder, som alle har behov for støtte og omsorg i deres hverdag. Målgruppen består af voksne mennesker i alderen 18-85 år, som lever med multipel funktionsnedsættelse, mulig mobilitetsnedsættelse og nogle med kommunikationsvanskeligheder, der hver især har brug for rolige, tydelige og omsorgsfulde personer at spejle sig i.

Vi arbejder efter recovery-princippet – det er nemlig de mennesker der bor her, der er eksperterne i deres eget liv. Vi bruger Neuropædagogik, Sansemotorik og low arousal for at skabe den bedste hverdag for alle.

Vi tager pædagogik og sundhed alvorligt, men vi har også plads til grin og sjov.

Hvis du allerede nu er tændt på at søge stillingen, så læs alligevel videre!

Vi forestiller os, at du

  • er socialpædagog med faglig stolthed!
  • har stor og positiv erfaring som medhjælper, pædagogisk assistent eller lignende
  • måske endda er ergoterapeut!
  • ser formålet med dokumentation og kan lide det
  • ønsker at arbejde sociokratisk, og have lederskab i dit arbejde
  • kan li’ at arbejde struktureret og skabe overblik over dagens både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver
  • nyder at varetage opgaven som kontaktperson
  • selvfølgelig er god til at indgå i faglige netværk, både tværfagligt og monofagligt
  • nyder at deltage i borgerferier og ledsagerrejser – også til Grønland
  • har lyst til at arbejde både dag og aften, samt to weekender om måneden
  • har et gyldigt kategori B kørekort

Du får

  • en arbejdsplads med høj faglighed samt mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • en gruppe af skønne mennesker, der sætter dit engagement, ærlighed og dit hjerte på prøve – og belønner dig med smil og taknemmelighed
  • ekstern supervision og masser af kollegial sparring
  • smukke omgivelser med plads til udendørs aktiviteter
  • mulighed for at blive en vigtig del af et dedikeret tværfagligt team
  • tværfagligt samarbejde med eksterne instanser, f.eks. VISO
  • mulighed for egne ansvarsområder
  • en nyansat leder der i samarbejde med dig og dine kollegaer ønsker at lave Danmarks fedeste arbejdsplads!

Bonusinfo

Hvis du elsker at sætte skub i tingene, kan holde styr på både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver og samtidig have en god portion humor med på jobbet – så passer du perfekt hos os.

Ansøgning

Ansøgningen skal være Enhed for Handicap - Fasanstien i hænde, senest
  • torsdag den 20. november 2025, kl. 8.00

Samtaler vil blive afholdt onsdag den 26. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere information,

er du velkommen til at ringe til
  • Daglig leder Dorrit Bruun Olesen på telefon 29 47 16 66
  • Planlægger Kimmie Halkier på telefon 20 45 71 79

Du kan finde oplysninger om os på Enhed for Handicap – Fasanstien (nyt vindue)

Bemærk

  • Ansættelse forudsætter tilfredsstillende straffeattest og telefonreferencer fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver
  • Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.

 

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune