Spring til...

Pædagogisk personale til 1:1 tilbud – Rosenkildevej 61 og 77

Pædagogisk personale til 1:1 tilbud – Rosenkildevej 61 og 77

Pædagogisk personale søges til enkeltmandstilbuddene på Rosenkildevej 61 og 77

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere, der har behov for 1:1-støtte i alle vågne timer? Og har du altid drømt om at bruge dine faglige og personlige kompetencer på en arbejdsplads, der har fokus på at arbejde målrettet med at skabe tryghed og trivsel for borgerne? Så er det dig, vi søger!

Om tilbuddet

Rosenkildevej 61 og 77 er botilbud med i alt 9 voksne borgere fordelt på 3 matrikler i Rosenkildeparken, som ligger i naturskønne og rolige omgivelser i udkanten af Slagelse. I parken er der mange gode muligheder for både bevægelse, nærvær og fælles oplevelser og aktiviteter sammen med borgerne.
Borgerne bor i egne lejligheder og har behov for støtte i hverdagen, herunder personlig pleje og håndtering af udadreagerende adfærd og selvskade.

Borgerne profiterer af struktur, faste rutiner og tydelig kommunikation. De har begrænset sprog, men kan tydeligt give udtryk for, hvad de har lyst til, og hvad de bestemt ikke har lyst til. De nyder at komme ud på små ture på området, som giver dem mulighed for at udforske omgivelserne. Med deres humoristiske og legende side bringer de liv og glæde ind i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at personalet møder borgerne med ro, nærvær og lyst til at være aktiv på borgernes præmisser.

Din vigtigste opgave er at skabe tryghed, struktur og et miljø, hvor borgerne føler sig set, hørt og forstået.

Pædagogisk tilgang – Vi

  • arbejder systematisk med Low Arousal, sanseprofiler og individuelle døgnrytmeplaner
  • benytter fagsystemet Nexus
  • arbejder ud fra en Recoveryorienteret tilgang

Du vil blive lært grundigt op af dine fagligt stærke kollegaer samt vores koordinator for faglige indsatser, som er certificeret i Low Arousal-metoden og er superbruger i Nexus.

Hvem er du? – Du

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk medarbejder med hjertet på rette sted
  • er struktureret, ansvarsbevidst og mødestabil
  • er anerkendende, tålmodig og refleksiv i din praksis
  • er indstillet på indkøring hos alle borgere i huset
  • har erfaring med målgruppen er en fordel
  • har kørekort B, hvilket er et krav

Vi tilbyder

  • Fuldtidsstilling
  • Indmøder på op til 15 timer
  • Skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend hver 2. uge)
  • Et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor faglig refleksion og nye idéer værdsættes

Ansøgningsfrist

  • 12. juni 2026

Ansættelsessamtaler

  • afholdes løbende

Opstart

  • Hurtigst muligt

For yderligere oplysninger

Kontakt
Læs mere på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.



 

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune