Sagsbehandlende terapeut til barselsvikariat
Sagsbehandlende terapeut til barselsvikariat
Sagsbehandlende ergoterapeut eller fysioterapeut til Hjælpemiddelområdet
Brænder du for sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet, så er det måske lige netop dig, vi står og mangler.Sagsbehandlende terapeut søges til barselsvikariat på 37 timer til Hjælpemiddelområdet i Slagelse Kommune med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Arbejdsopgaver og arbejdsområder
Vi drømmer om at få en kollega med kendskab til sagsbehandling på området samt også meget gerne erfaring med sagsbehandling af flere typer hjælpemidler. Vi har en forventning om, at du er vant til at tage beslutninger og/eller træffe afgørelser i ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i henhold til Servicelovens §§ 112, 113 og 116 og samtidig kan håndtere det pres, der kan ligge i det at være myndighedsperson.Udover vurderinger på hjemmebesøg vil der også være opgaver i forhold til at varetage akutte henvendelser, som kommer ind i afdelingen.
Kan du lide forandringer i hverdagen, kan du træffe beslutninger, trives med at have travlt og fortsat bevare en positiv og anerkendende tilgang til både borgere og kolleger? Så er jobbet lige noget for dig.
Vi vægter engagement, sociale kompetencer, høj faglighed samt lyst til udvikling højt i et miljø, hvor forandring er på dagsordenen.
Din hverdag vil blive fyldt med spændende opgaver, der kræver, at du kan holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket.
Vi forventer, at du kan lide at udfordre din leder og kolleger i forhold til faglige diskussioner samt drøfte relevante problemstillinger, hvor du bringer din faglighed i spil i opgaveløsningen.
Din profil
- Du har en baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut
- Du brænder for sagsbehandling af genbrugshjælpemidler
- Du har erfaring med Servicelovens §§ 112, 113 og 116
- Du er bekendt med og tryg i rollen som myndighedsperson
- Du brænder for at udvikle og højne det faglige niveau på området.
- Du har en naturlig anerkendende og tydelig kommunikation med borgere, kolleger og samarbejdspartnere – både mundtligt og skriftligt
- Du brænder for det gode samarbejde og en tæt og daglig dialog med både borgere og samarbejdspartnere
- Du elsker at have travlt og få noget fra hånden
- Du forstår at skabe overblik og prioritere mellem opgaverne samt planlægge din dag, så din tid anvendes optimalt
- Du er samarbejdsvillig og har et godt humør
- Du er i besiddelse af kørekort
- Erfaring med Nexus er en fordel, men ikke et krav.
Vi kan tilbyde
Et alsidigt og udviklende job, hvor der er stor mulighed for at præge retningen på Hjælpemiddelområdet. Du bliver en del af Hjælpemiddelområdet i Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune, der består af genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler og et hjælpemiddeldepot. Derudover har du et tæt samarbejde med andre afdelinger i Sundhed og Ældre, blandt andet Visitationen, Helhedsplejen og Sygeplejen, Plejecentrene og Genoptræningsområdet.Du bliver en del af et stort arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen for at øge kvaliteten af alt, hvad vi gør. Vi lægger vægt på feedback, videndeling og læring, men også at vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og når vi har sociale arrangementer på arbejdet.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer/uge. Et lavere timetal kan være en mulighed.Din primære arbejdsplads vil være på Industrivej 9, 4200 Slagelse.
Der vil være mulighed for, efter aftale, at arbejde hjemmefra på enkelte dage, hvor det giver mening.
Løn og ansættelsesvilkår
sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.Flere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder- Karen Jørgensen telefon 58 57 97 89
- TR Louise Dalsgaard telefon 58 57 97 97
Ansøgningsfrist
- Fredag den 24. april 2026 kl. 10.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. april 2026.
Vær derfor opmærksom på, at du med meget kort varsel kan blive inviteret til samtale.
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune vil der blive indhentet straffeattest og reference.