Spring til...

Souschef til Børnegården Kildebakken

Souschef til Børnegården Kildebakken

Pr. 1. januar 2026

Har du lyst til at arbejde med ledelse og være en del af et engageret ledelsesteam? Vil du være med til at sætte retning, skabe rammer og udvikle stærke lege- og læringsmiljøer i Kildebakken, Korsør? Så er dette job måske noget for dig!

Børnegården Kildebakken

er en integreret institution i Svenstrup, og vi søger en engageret souschef og faglig ildsjæl til vores børnehave.

Vores personalegruppe har det seneste år gennemgået et NEST-kompetenceudviklingsforløb. Med afsæt i dette tilpasser vi løbende vores struktur og læringsmiljøer, så de bedst muligt understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse – med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Som souschef bliver du en del af ledelsesteamet og indgår i normeringen som en synlig, faglig og inspirerende leder i praksis. Du får base i børnehaven, men vil også have faste eftermiddagstimer i vuggestuen. Du får en tværgående funktion og sparringsrolle i hele huset.

Vi forventer, at du

Er nysgerrig på en mere systematisk tilgang til praksis, hvor fagligheden kommer til udtryk gennem velovervejede læringsmiljøer, der stemmer overens med De styrkede pædagogiske læreplaner.

Vi ønsker, at du bidrager med viden om:
  • struktur i en praksisnær kontekst
  • interaktion (det der foregår imellem os – fx barn/voksen)
  • børneperspektivet (børns ønsker, interesser og ytringer)
  • intentioner (læreplanstemaer og barnesyn i børneperspektivet).

I forhold til ledelsesrollen forventer vi, at du har

  • en pædagoguddannelse og et positivt menneskesyn
  • lyst til at være med til at drive den pædagogiske praksis og udvikling af denne.
  • fokus på høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde
  • evne til at skabe faglig udvikling og motivation blandt medarbejdere
  • en helhedsorienteret og struktureret tilgang til børns trivsel og udvikling – særligt i små grupper
  • øje for at udvikle kerneopgaven i samspil med medarbejdere
  • loyalitet og samarbejdsevne som sparringspartner for ledelsen
  • anerkendende og tydelig kommunikation med børn, forældre og samarbejdspartnere
  • evne til at bevare overblik og positivitet i pressede situationer
  • nysgerrighed og evne til at sætte ord på det, du ser i praksis
  • evne til at varetage administrative opgaver efter aftale med lederen
  • medansvar for institutionens fortsatte pædagogiske udvikling
  • er forgangsperson for den pædagogiske tilgang, NAU - neuroaffektiv udviklingspsykologi, samt kan være sparringspartner for kolleger.

I forhold til pædagogrollen forventer vi, at du

  • møder børn og kolleger med positiv energi og stabilitet
  • skaber nærværende samspil og er nysgerrig på børns perspektiver
  • ser værdien i hverdagens rutiner og bruger dem pædagogisk
  • er tydelig, omsorgsfuld og kan sætte grænser
  • arbejder målrettet og struktureret med børnegrupper
  • tager ansvar og skaber trygge relationer
  • er fleksibel og hjælper, hvor der er behov
  • er loyal overfor beslutninger og mål – og kommunikerer anerkendende
  • har en naturlig faglig nysgerrighed og lyst til kompetenceudvikling
  • italesætter praksis og bidrager aktivt til fællesskabet.

Vi tilbyder

  • en velfungerende og veletableret daginstitution med glade børn, forældre og medarbejdere
  • en kompetent og engageret personalegruppe med stor erfaring
  • rige muligheder for pædagogisk udfoldelse
  • høj grad af medindflydelse og medansvar i hverdagen.

Praktisk info

Kildebakken ligger i Svenstrup, ca. 4 km uden for Korsør, og har plads til ca. 80 børn i alderen 0–6 år – fordelt på 55 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. Institutionen ligger tæt på vand og natur og har en stor, dejlig legeplads. Vi bruger meget tid ude og arbejder på at skabe en rød tråd i huset, så der er god sammenhæng mellem vuggestue og børnehave.

Hvis du synes, det lyder interessant, hører vi meget gerne fra dig – og vi giver gerne en rundvisning i huset. Kontakt
  • Grith Dalsø på telefon 23 25 83 65
     
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Stillingen er på 37 timer.

Samtaler afholdes i uge 47.

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune