SSH/SSA til Kr. Stillinge Plejecenter
SSH/SSA til Kr. Stillinge Plejecenter
Frisk og opladet efter sommerferien?
– Og klar til at være med til at gøre Kr. Stillinge Plejecenter til verdens bedste sted at bo?Vi er der ikke endnu, men arbejder målrettet hver dag på at komme tættere på.
På vores plejecenter drømmer vi om at skabe et hjem, hvor beboerne oplever tryghed, selvbestemmelse, fællesskab og livskvalitet. Et sted, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd, og hvor medarbejdere har mod på at tænke nyt, tage ansvar og gøre en forskel.
Vi tror på mange af de tanker, som ældrereformen bygger på: at mennesker skal mødes som mennesker, at fagligheden skal have plads, og at gode løsninger skabes tæt på borgerne.
Vi er stolte af det, vi allerede har skabt – men vi er også ærlige omkring, at vi stadig er på vej. Derfor søger vi kolleger, der har lyst til at være med til at forme fremtiden sammen med os.
Vi søger
- to social- og sundhedshjælpere til aftenvagt
- to social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter til nattevagt
Alle stillinger tilbydes på fuld tid, hvoraf de 28 timer lægges i fast aften-/nattevagtsrul, og de resterende timer i andre vagtlag.
Hvem håber vi, du er?
Du behøver ikke være perfekt.Men vi håber, at du
- har lyst til at skabe det bedste hjem for vores beboere
- tør lære nye ting og varetage opgaver til gavn for vores beboere
- ser muligheder frem for begrænsninger
- tror på, at samarbejde er vejen til de bedste løsninger
- tør bringe dine idéer og din faglighed i spil
- møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og nysgerrighed
Er du ufaglært, men har erfaring fra plejeområdet og en drøm om at uddanne dig? Så hører vi også meget gerne fra dig. Vi er åbne over for ansøgere, som har lysten, engagementet og potentialet til at udvikle sig sammen med os.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høje ambitioner og varme hjerter
- fagligt nysgerrige og dedikerede kolleger
- indflydelse på udviklingen af vores fælles arbejdsplads
- en kultur, hvor vi hjælper hinanden og lærer sammen
- mulighed for faglig og personlig udvikling
Hvis du kan se dig selv i vores drøm om at skabe verdens bedste plejecenter – ikke fordi det allerede er perfekt, men fordi vi hver dag arbejder på at gøre det lidt bedre – så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsfrist
- 18. august 2026
Samtaler afholdes den 24. august 2026.
Hvis du har spørgsmål
så kontakt enten- plejecenterleder Lise Risbo på telefon 92 43 56 31 / mail liserisb@slagelse.dk eller
- centersygeplejerske Annika Jensen (i ugerne 31-34) på telefon 30 71 96 22 / mail anjba@slagelse.dk
Vi glæder os til at møde dig og høre, hvordan du vil være med til at gøre en forskel for vores beboere og for fremtidens plejecenter. 💚