Spring til...

Uddannelsesstilling Socialformidler - Børn og Familie, Team Slagelse

Uddannelsesstilling Socialformidler - Børn og Familie, Team Slagelse

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Har du lyst til at tage en diplomuddannelse i socialformidling?
Kan du svare ja til ovenstående, så har vi jobbet til dig!

Team Slagelse, Afdeling Børn og Familie søger dig, der enten har en stærk administrativ profil eller anden relevant uddannelse/erfaring og et ønske om at tage en diplomuddannelse i socialformidling.

I en uddannelsesstilling hos os, vil du vil blive tilknyttet et af vores distrikter. Sideløbende med uddannelsen, vil du blive oplært af vores dygtige socialrådgivere/socialformidlere. Vi vil bringe dine styrker og nuværende kompetencer i spil, så du bliver klædt på til selvstændigt at varetage en stilling som børnerådgiver.

I Team Slagelse arbejder vi med målgruppen 0-13 år med sociale problemstillinger. Hver børnerådgiver har ca. 25-30 sager af blandet tyngde, fra enkle råd- og vejledningssager til særligt komplekse sager, der kræver akut handling eller undersøgelse, og iværksættelse af støttende foranstaltninger samt anbringelser efter Barnets Lov. Vi arbejder i makkerskaber, hvorfor du ikke vil opleve at stå alene med ansvaret i de komplekse sager.

I teamet er vi ca. 30 ansatte i alderen 24-66 år. Alle er enten uddannede socialrådgivere, socialformidlere eller ansat i en uddannelsesstilling. To af vores socialformidlere har netop afsluttet uddannelsen i 2025. Vi har løbende både praktikanter og studentermedhjælpere, og vi tager et fælles ansvar for at lære nye kolleger op. Vi er et stabilt team, hvor en del har været ansat i en årrække, og flere siden deres praktiktid.

Som team er vi kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor du altid vil møde en hjælpsom kollega. Vi holder en ligefrem og åben kommunikation, og vægter et godt arbejdsmiljø med en positiv og humoristisk stemning højt.

Høj faglig kvalitet og udvikling

Hos os vil du blive en del af en udviklings- og læringsorienteret praksis, hvor vi har fokus på aktuel bedste viden på området, de gode erfaringer og løbende at tilegne os ny viden.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder med inddragelse af- og fokus på børnenes og familiernes ressourcer. Vi arbejder ud fra en samskabende tilgang, hvor børnene og familiernes egne ønsker, håb og drømme er styrende for de indsatser vi iværksætter. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.

Du vil opleve en kommune, hvor vi på tværs af afdelinger og sektorer tager fælles ansvar og bidrager til de bedste løsninger til gavn for børnene og familierne.

Det distrikt du bliver tilknyttet, er beliggende i eller omkring Slagelse by. Du vil du få et tæt samarbejde med de øvrige børnerådgivere, forebyggende rådgivere, familiebehandlere, kontaktpersoner, psykologer, skoler og dagtilbud der hører ind under distriktet. Vi vægter det relationelle samarbejde og den tværfaglige sparring højt, og er aktuelt ved at implementere en ny tværfaglig mødestruktur, da vi tror på at vi lykkes bedre sammen.

Vi forventer at du:

  • Opfylder adgangskravene for optagelse på diplomuddannelsen i socialformidling.
  • Synes det er spændende at lære et nyt fagområde at kende og trives med at arbejde med en høj grad af uforudsigelighed og kompleksitet.
  • Ser en styrke i at samarbejde med andre fagligheder, både internt og eksternt.
  • Er ressource- og relations orienteret.
  • Ønsker at indgå i en lærings- og udviklingsorienteret organisation, hvor din faglighed og erfaring bringes i spil.
  • Udviser selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Bidrager til en anerkendende kultur, hvor vi alle tager ansvar for at godt arbejdsmiljø.
  • Har et godt humør og kan mestre at være optimistisk, også når det er svært.
  • Har kørekort, da Slagelse Kommune geografisk dækker et stort område. Kommunen stiller biler til rådighed.

Vi tilbyder dig

  • Flekstid og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdsdagen. 
  • Ekstern supervision.
  • Introduktionsplan og mentorordning.
  • En røgfri arbejdsplads.
  • En ugentlig hjemmearbejdsdag.
  • Gode kolleger, med en positiv og humoristisk omgangstone.

Afdeling Børn og Familie

Afdeling Børn og Familie er en del af Børn og Unge der i øvrigt består af vores Ungeenhed, fire Familiehuse, en døgninstitution og et sekretariat.
I afdeling Børn og Familie er vi godt 115 medarbejdere fordelt på to distriktsteams for aldersgruppen 0-13 år, et ungeteam for aldersgruppen 14-23 år, et handicapteam og et familieplejeteam. Hvert team har tilknyttet en teamleder og en faglig koordinator, der sikrer tæt faglig- og personalemæssig understøttelse og ledelse.

Vi er beliggende i Slagelse ca. 15 minutters gang fra stationen. Der er mange der pendler, og kommer du med tog, tager det under 1 time fra København H og ca. en halv time fra Odense.

Du bliver fastansat på 37 t/ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt, senest 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist

  • 11. december 2025 klokken 23.59.
Samtaler afholdes den 15. december 2025.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Flere oplysninger

Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte os:
Socialformidler/TR Lajla Jusjong, telefon 23 99 89 52 / mail: lajus@slagelse.dk
Faglig koordinator Kate Pedersen, telefon 24 22 19 32 / mail: katet@slagelse.dk
Teamleder Mia Bruus, telefon 30 71 25 62 / mail: miabr@slagelse.dk

Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune