Spring til...

Vil du gøre en forskel i et andet menneskes liv?

Vil du gøre en forskel i et andet menneskes liv?
Vil du bruge din tid og energi på at gøre en forskel i et menneskes liv – og samtidig få mange gode oplevelser med på vejen? Så er dette måske jobbet for dig.

Om borgeren

Vi søger en ledsager til en livsglad og selvstændig kvinde i 30´erne, der sidder i kørestol efter et trafikuheld for 15 år siden. Hun har fuldt fungerende tale og kommunikation. Hun lever et aktivt og socialt liv og nyder blandt andet at tage på café og i biografen. Hun bruger både kørestol og scooter, og har brug for en ledsager, der kan være med til at gøre hverdagen lettere og mere oplevelsesrig.

Om jobbet

Som ledsager bliver du:
  • en tryg og nærværende støtte ved tog- og busture
  • ledsager til cafébesøg, biografture og andre sociale aktiviteter
  • praktisk hjælp ved behov – fx skubbe kørestol, åbne døre
  • en social makker med humor og overskud

Vi søger dig, der:

  • er ansvarlig, positiv og har humor
  • har fysisk overskud til at skubbe en kørestol (hun er ikke tung)
  • er nærværende og respektfuld
  • kan aflæse situationer og støtte, når der er behov
  • gerne har erfaring med ledsagelse – men det er ikke et krav

Vi tilbyder:

Et meningsfuldt job, hvor du bliver en vigtig del af et aktivt hverdagsliv fyldt med gode samtaler, oplevelser og fællesskab.
Du får:
  • Mulighed for at gøre en forskel
  • Fleksible timer – efter aftale. Borger er bevilget 15 timer om måneden
  • Et job med både menneskelig og social værdi

Flere oplysninger

  • Mette Hørve, telefon 20 46 24 23

Frist

  • 13. oktober 2025


Læs mere om jobmuligheder i Slagelse Kommune

Job hos Slagelse Kommune