1,8 mio. kr. til frivilligt socialt arbejde

Sundhedsudvalget behandlede fordelingen på sit møde den 1. december, og udtrykker i den anledning stor anerkendelse for det store arbejde som civilsamfundet og de mange frivillige løfter.
- Vi er utrolig stolte af det stærke frivillige engagement, der er på det sociale område i Slagelse Kommune. Det er et arbejde, som bygger bro mellem mennesker og skaber livskvalitet dér, hvor der kan være allermest brug for det. Vi vil samtidig rette en stor tak til den indstillingsgruppe, der har vurderet ansøgningerne og sikret en balanceret og meningsfuld fordeling af midlerne, lyder det fra et samlet sundhedsudvalg.
Indstillingsgruppen består af repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Om §18-puljen
§18-puljen har til formål at styrke civilsamfundets engagement og at fremme det gode samspil mellem de lokale frivillige sociale foreninger og Slagelse Kommune. Det frivillige sociale arbejde spiller en vigtig rolle på tværs af kommunens velfærdsområder, både som forebyggelse og som et vigtigt supplement til den kommunale indsats.
Målgruppen kan både være børn, unge, borgere med kronisk sygdom, borgere med handicap, sindslidende, borgere med anden etnisk baggrund, som skal understøttes i integrationsprocessen, ældre, hvor aktiviteten kan afhjælpe ensomhed eller borgere, der på anden måde er socialt udsatte. Der kan også søges støtte til indsatser for pårørende til overnævnte målgrupper.
Puljen har i år været åben for ansøgninger frem til den 30. september, og interessen har været stor.
Læs mere om §18-puljen og dens formål:
Årets ansøgninger samt bevilgede beløb kan ses i:
Referat fra Sundhedsudvalget den 1. december 2025
Flere oplysninger
Nikolaj Bjørk Christensen (V)
Formand for Sundhedsudvalget i Slagelse Kommune
Tlf. 24 40 57 42
E-mail: nikobjo@slagelse.dk
Therese Gjerde Corfix
Chef for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune
Tlf. 29 72 98 23
E-mail: tgjen@slagelse.dk