Du kan nu søge støtte til byfornyelse

Slagelse Kommune kan hos staten søge byfornyelsesmidler, der giver mulighed for at give økonomisk støtte til projekter for bygningsfornyelse.
Du kan derfor søge om støtte til bygningsfornyelse. Ansøgningsfristen er 17. august 2026, og du kan søge her fra siden.
Formålet med byfornyelsesloven er at sikre sunde boliger og gode opholdsrum og dermed skabe attraktive land- og bymiljøer.
Hvilke bygninger kan få støtte?
Bygninger der opfylder kriterier i lov om byfornyelse.
Du kan søge, hvis du ejer en ejendom i et af områderne markeret med blåt på kortet, dvs.:
- boliger, opholdsrum og erhvervsbygninger i byer med under 4.000 indbyggere
- boliger, opholdsrum og erhvervsbygninger i det åbne land (landzone)
- boliger i Skælskør eller Korsør bymidte
Der kan som hovedregel gives støtte til boliger, fælles opholdsrum og nedrivning af erhvervsbygninger.
Bygningerne skal være opført før 1960 og være væsentligt nedslidte.
Ved istandsættelse ydes der støtte til
- udvendigt arbejde der forbedrer bygningens tilstand
- udvendigt arbejde der øger eller bevarer bygningens arkitektoniske værdi
Eventuelle alvorlige mangler som fx kondemnable forhold eller sikkerhedsproblemer skal enten være udbedret eller blive det som led i projektet.
Kort for puljemidler til byfornyelse
Du kan søge din adresse frem via søgefeltet på kortet eller ved at trykke på luppen.
Hvilke projekter prioriterer kommunen?
- Projekter som skaber størst mulig lokal effekt
- Projekter der er synlige i gade- og vejforløb
- Projekter som understøtter fællesskaber
Formålet er at sikre, at støttemidlerne anvendes der, hvor de gør størst forskel.
Projektet og ejendommen skal samtidig opfylde kravene i byfornyelsesloven og kommunens kriterier, som de blev besluttet af Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget 2. juni 2026.
Alle ansøgninger behandles efter fristens udløb
Efter fristen 17. august gennemgår vi alle ansøgninger. Vi kan kontakte dig for supplerende oplysninger, hvis det er nødvendigt.
Ansøgningerne forventes behandlet politisk i november eller december 2026 i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget.