Ny skoleleder på Solskinsskolen
på Solskinsskolen fra 1. juni 2025.

Martin er konstitueret skoleleder på Solskinsskolen og overtager den permanente skolelederstilling. Martin kommer fra en tidligere stilling som skoleleder på Stillinge Skole. Martin Villiam Meier har mangeårig erfaring med folkeskolen, hvor han som uddannet lærer både har undervist, været afdelingsleder og skoleleder.
I spidsen for en stor skole
Martins stærke faglige baggrund koblet med hans store ledererfaring udgør et
solidt fundament for at videreudvikle Solskinsskolen. Skolens potentialer er
Martin fuldt bevidst om, og udnyttelsen af disse er nogle af de spændende
opgaver, som der skal arbejdes på. For Martin handler det bl.a. om, at bevare
og udvikle samarbejdet på skolen, med foreninger, forretningslivet og andre
interessenter omkring skolen.
- Det er med stor ydmyghed, at jeg har takket ja til stillingen som skoleleder
på Solskinsskolen, og jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg i
samarbejde med elever, forældre og medarbejdere samt andre interessenter
får mulighed for at videreudvikle skolen. Det har været min oplevelse under
min konstituering, at Solskinsskolen har et spændende fundament at
videreudvikle på. Jeg tror på, at læring og trivsel går hånd i hånd, og at alle
skal lære så meget som muligt, siger Martin Villiam Meier.
Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har valgt at ansætte Martin som ny
skoleleder på Solskinsskolen.
- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at rekruttere en skoleleder, der har
den faglige og driftsmæssige erfaring til at videreudvikle et godt
skoletilbud på Solskinsskolen. Martin har således alle de kompetencer, der
skal til for at fortsætte vores arbejde med at skabe de bedste rammer for
børnenes udvikling på Solskinsskolen. Jeg ser meget frem til at fortsætte det
gode samarbejde, siger Chef for Skole og Dagtilbud, Torben Møller Nielsen.
Flere oplysninger
- Chef for Skole og Dagtilbud Torben Møller
Nielsen
Tlf. 25 45 14 26
Mail tormonie@slagelse.dk - Ny skoleleder på Solskinsskolen Martin Villiam Meier
tlf. 22 83 05 46
Mail mvmei@slagelse.dk