Besøg en virksomhed til "Åben virksomhed - Et kig bag facaderne"

Bliv inspireret til job og uddannelse den 25. september 2025
En række lokale virksomheder åbner dørene og giver dig indblik i de uddannelses- og karrieremuligheder som virksomhederne har at byde på.
Dato | 25. september 2025 | |
Tidsrum | Fra kl. 10.00 - 22.00 | Hver virksomhed har deres egne åbningstider, som du kan se i programmet |
Sted | Rundt om i Slagelse Kommune | Adresser for hver virksomhed findes i programmet |
Hvordan fungerer det?
Programmet bliver løbende opdateret, i takt med at flere virksomheder tilmelder sig.
I programmet kan du se hvad de enkelte virksomheder tilbyder på dagen, og hvilke tidspunkter de har åbent. Du kan planlægge dit besøg og sammensætte din egen rute, så du får mest muligt ud af dagen.
Arrangementet er åbent for alle – både familier, unge, studerende, jobsøgende og andre nysgerrige sjæle. Orienter dig i programmet både i forhold til indhold, tidsrum og om tilmelding kræves.
Ved deltagelse af en større samlet gruppe over 10 personer, kontakt da gerne den enkelte virksomhed.
Program
Hvad kan du opleve?
På denne side kan du finde programmet for dagen, hvor virksomheder fra forskellige brancher præsenterer deres arbejde.
Uanset om du er nysgerrig på hverdagen i en produktionsvirksomhed, vil vide mere om grøn teknologi, eller måske overvejer en karriere inden for en bestemt branche, er der noget for dig!
Eksempler på oplevelser:
- Rundvisninger: Kom indenfor og få en guidet tur i virksomheden, hvor du kan se, hvordan de arbejder i praksis.
- Oplæg: Hør spændende præsentationer fra virksomhedsledere og medarbejdere om deres arbejde, produkter og visioner.
- Karrieremuligheder: Nogle virksomheder vil sætte særligt fokus på job- og uddannelsesmuligheder, hvor du kan få en uformel snak om dine fremtidsmuligheder.
Kom og få en oplevelsesrig dag fyldt med inspiration og indsigt i erhvervslivet i Slagelse Kommune. Vi glæder os til at se dig!