Ungeløftet - samarbejde med erhvervslivet
Virksomheder inviteres til at deltage
Ungeløftet er en invitation til virksomheder, der vil gøre en forskel. Sammen kan vi skabe muligheder for unge, der har brug for en håndsrækning – og samtidig styrke arbejdsmarkedet med nye perspektiver og ressourcer.

Ungeløftet – Sammen løfter vi de unge
Regeringen har igangsat en ambitiøs national indsats med Ungeløftet – og virksomheder spiller en afgørende rolle. 45.000 unge står i dag uden for uddannelse og arbejdsmarkedet.
Virksomheder spiller en vigtig rolle
Ungeløftet åbner for nye og eksisterende partnerskaber, hvor virksomheder kan være med til at skabe jobåbninger og meningsfulde fællesskaber for unge. Det handler ikke kun om fuldtidsstillinger – også deltidsjob, praktik og fritidsjob kan gøre en forskel.
Sådan kan din virksomhed bidrage
Som virksomhed kan du:
- Indgå i lokale partnerskabsaftaler
- Tilbyde jobmuligheder med støtte
- Bidrage til et inkluderende arbejdsfællesskab
- Samarbejde med kommunen og civilsamfundet om konkrete løsninger
Derfor er Ungeløftet vigtigt
En koordineret og helhedsorienteret indsats skal sikre, at behandling, støtte og adgang til arbejdsfællesskaber går hånd i hånd. Kommunerne har allerede indsatser, som Ungeløftet bygger videre på. Indsatsen styrker samarbejdet mellem offentlige aktører, civilsamfund og virksomheder.
IPS-metoden hjælper unge i job
Psykiatrien og kommunen støtter den unge i at finde og fastholde et job. IPS-metoden har dokumenteret effekt for unge med psykiske lidelser. Unge, der deltager i arbejdsfællesskaber, oplever bedre trivsel og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fokus på den enkelte unge
Indsatsen skal skabe en fleksibel og individuel vej ind i job eller uddannelse, hvor støtte og behandling hænger sammen. Målet er at tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.