Ældrekonference: Styrket forebyggelse gennem digitale løsninger
Ældrekonference
Vær med, når vi samler politikere, fagfolk og samarbejdspartnere til ældrekonference den 10. juni 2026.
Der vil være faglige oplæg, der inspirerer til at inddrage velfærdsteknologiske og digitale løsninger i den forebyggende indsats. Der bliver paneldebat, og vi slutter af med et fagligt og et politisk dialogmøde om fremtidens ældrepleje.
Onsdag den 10. juni kl. 9.30-15.00
Auditoriet i Psykiatrihuset, Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Der er frokost og forplejning i løbet af dagen.
På konferencen den 10. juni præsenterer vi erfaringer, resultater og nye perspektiver på den forebyggende indsats, som samtidig understøtter implementeringen af ældreloven.
Vi dykker ned i, hvordan teknologi og datadrevne indsatser kan spille en afgørende rolle for ældre borgeres sundhed og livskvalitet.
Inspiration til fremtidens ældrepleje
Konferencen har fokus på borgerrejsen og samler politikere, fagfolk og samarbejdspartnere om en vigtig fælles dagsorden. Dagen byder samtidig på gode muligheder for at netværke.
Oplæg på konferencen
- Systematisk screening i praksis
Få indblik i WIPP‑360, og hvordan redskabet skaber målrettede forebyggelsesindsatser - Digitale træningsassistenter
En ny bro mellem forebyggelse og teknologi i rehabiliteringen - SViRE-værktøjet
Når borgerens egne oplevelser guider visitationen - Helhedsplejebarometeret
Borgerperspektivet som styringsredskab.
Det endelige program kommer senere.
