Få hjælp ved demens
Ring til rådgivningstelefonen
Du kan ringe til demensrådgivningen, hvis du eller en af dine pårørende har demens eller symptomer på demens, og du fx
- har spørgsmål om demens
- vil søge plads på et demensdaghjem
- vil søge om værgemål og fuldmagt
- vil søge om gps.
Vi har telefontid på hverdage kl. 8.15-9 og torsdage kl. 16-17.
Få hjælp til værgemål
Hvis et menneske med demens ikke længere er i stand til at varetage forskellige områder af sit liv og træffe de beslutninger, der er brug for, kan det blive nødvendigt, at en anden må træffe beslutningerne på dennes vegne.
Læs om og søg værgemål på borger.dk
Kontakt demensrådgivningen, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at søge værgemål.
Daghjem for mennesker med demens
Til dig, der er pårørende
Aktiviteter
Sang i Sct. Peders Kirke
Har du – eller en du holder af – demens inde på livet? Så kom og vær med, når Sct. Peders Kirke i samarbejde med Slagelse Kommune har sang for mennesker med demens.
Musik og sang har en særlig evne til at vække minder og skabe livsglæde – også når hukommelsen svigter. Koret er et trygt og varmt fællesskab, hvor vi synger kendte sange og deler smil og nærvær. Vi synger hver mandag kl. 15.00–16.30. Det er gratis – og pårørende er hjerteligt velkomne.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Hvis du kommer alene, er der frivillige til at hjælpe. Vi starter med en kop kaffe og en snak.