Spring til...

Bliv vaccineret mod influenza og covid-19

Fra 1. oktober til 20. december kan du gratis blive vaccineret, hvis du er i særlig risiko for at blive alvorlig syg af influenza eller covid-19.

Få gratis vaccine

Du kan blive vaccineret mod både covid-19 og influenza, hvis du:

  • er fyldt 65 år inden 20. december 2025.
  • er under 65 år og i risiko for et alvorligt forløb med covid-19 eller influenza.

Er du førtidspensionist eller gravid (i 2. eller 3. trimester), kan du blive vaccineret gratis mod influenza.

Hvis du bor på plejecenter eller botilbud eller af fysiske eller psykiske årsager ikke kan forlade dit hjem, kan du blive vaccineret der, hvor du bor.

Bestil tid til vaccination

Hvis du er i målgruppen for gratis vaccine, får du en invitation i din digitale postkasse eller pr. brev, og du kan bestille tid på www.vacciner.dk. Her kan du finde det sted og den tid, der passer dig bedst.

Få hjælp til at bestille tid

Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid eller er fritaget for MitID, kan du få hjælp hos Region Sjælland Vaccinebooking.

Ring på tlf. 70 20 42 33. Telefonen er åben på hverdage kl. 9-14

Her kan du blive vaccineret

Se kort over vaccintionssteder

Vaccine i dit eget hjem