Spring til...

Få helhedspleje

Hvis du er fyldt 67 år og får brug for hjælp i hjemmet, sker det fra 1. juli 2025 efter den nye ældrelov.

Helhedspleje for dig, der er fyldt 67 år

Du kan søge helhedspleje, hvis du er fyldt 67 år og ikke længere selv kan klare din personlige pleje og praktiske opgaver i dit hjem.

Helhedspleje betyder, at personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning (uden forudgående indlæggelse på sygehus) er samlet i én koordineret indsats.  Vi kalder det et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb med selvbestemmelse og fleksibilitet. Du og dine pårørende beslutter derfor sammen med medarbejderne, hvordan din hjælp skal tilrettelægges. Den hjælp og støtte, du får i det daglige, bliver med andre ord tilpasset til dine ønsker og behov og din livssituation. Samtidig er der fokus på rehabilitering, så du bliver trænet i at klare de daglige gøremål, så du - så vidt det er muligt - bliver i stand til at klare dig selv i hverdagen og leve et aktivt liv med livskvalitet.

Der er fem forskellige forløb, som spænder fra let støtte til individuel massiv støtte. De enkelte forløbstyper kan indeholde forskellige indsatser, alt efter hvad du har brug for.

Sådan søger du om helhedspleje

  1. Ring til Visitationen på tlf. 58 57 45 00
    Telefontid på hverdage kl. 8.15-9.00

    Du kan også skrive til os:
    Send digital post til Visitationen
    Send en besked til Visitationen

  2. Du bliver kontaktet af din visitator

  3. Visitator og/eller rehabiliteringsterapeut besøger dig og vurderer dine ressourcer og behov. Hvis du er berettiget, bliver du visiteret til det forløb, der passer til dit behov.

For dig, der allerede får hjemmepleje

Helhedspleje er en del af den nye ældrelov, der trådte i kraft den 1. juli 2025.

Overgangen til helhedspleje i form af sammenhængende pleje- og omsorgsforløb sker stille og roligt i løbet af det næste års tid. Din hjælp fortsætter derfor, som du kender den i dag, og når der kommer ændringer, får du besked i god tid.

Når du på et tidspunkt overgår til helhedspleje i et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, vil du naturligvis stadig få støtte til de opgaver, du har brug for. Forskellen er, at du i dag får ydelserne tildelt hver for sig, mens du med helhedspleje får et forløb, der giver en overordnet ramme for din støtte. Det betyder, at du og dine pårørende sammen med medarbejderne kan bestemme, hvordan hjælpen skal tilrettelægges inden for den ramme.

Helhedspleje

Besøg

Helhedspleje fra kommunen eller privat leverandør

Med ældreloven styrkes borgernes frie valg af leverandør. Det betyder, at private leverandører skal levere helhedspleje på lige fod med kommunen. Private leverandører skal fremover tilbyde både praktisk hjælp, personlig pleje, rehabilitering og træning som helhedspleje i ét samlet forløb.

Vi er i gang med at lave kontrakter med leverandørerne. 

Se oversigt over nuværende private leverandører

Svar på din ansøgning

Tilsyn og kvalitetsmål

Helhedspleje på ferien

Kontakt os

Telefon

Visitationen 58 57 45 00
Mandag
Kl. 08.15 - 09.00
Tirsdag
Kl. 08.15 - 09.00
Onsdag
Kl. 08.15 - 09.00
Torsdag
Kl. 08.15 - 09.00
Fredag
Kl. 08.15 - 09.00

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
SEND DIGITAL POST MitID

Skriv en besked

Send en kort besked uden personlige eller fortrolige oplysninger – så kontakter vi dig.
Send en besked