Daghjem for mennesker med demens
Daghjem i Slagelse og Boeslunde
I Slagelse Kommune har vi to daghjem for mennesker med demens:
- Amaliehaven på det gamle Smedegade Plejecenter i Slagelse
- Havestuen på Møllebakken Plejecenter i Boeslunde.
På daghjemmene er aktiviteterne tilrettet den enkelte, og vi veksler mellem aktiviteter og rolige stunder.
Daghjemmene giver også de pårørende tid og ro til at lave egne aktiviteter.
Sådan får du en plads på et demensdaghjem
- Ring til demenskoordinator Hanne Lysdal på hverdage kl. 8.15-9
- Demenskoordinatoren kommer på besøg og vurderer behovet, og I taler om, hvilket daghjem du gerne vil tilknyttes
- Du får svar på, om du kan få et plads på et af daghjemmene
- Hvis du har fået en plads, ringer en medarbejder fra daghjemmet til dig for at aftale, hvornår du kan starte.
Når du søger om at komme på daghjem, kan du samtidig søge om at få kørsel.
Amaliehaven i Slagelse
Aktiviteter
I Amaliehaven lægger vi stor vægt på hjemlige aktiviteter i genkendelige omgivelser. Vi har fx:
-
Sang
-
Fysiske aktiviteter
-
Højtlæsning. Borger og personale læser op af forskellig litteratur aviser osv.
-
Socialt samvær
-
Kognitiv stimulation
-
Udendørs aktivitet på terrassen, plante blomster, krydderurter med m.m.
Deltagerne er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal tilbydes. Vi tager udgangspunkt i deltagernes interesser.
Vores mål er, at alle går hjem med følelsen af at have haft en god dag.
Vi har fokus på pårørende samarbejde.
Her bor vi
-
Amaliehaven
Smedegade 32
4200 Slagelse -
Tlf. 58 57 38 31
Havestuen i Boeslunde
Havestuen ligger på Plejecenter Møllebakken i skønne, landlige omgivelser og med egen have.
Vi lægger vægt på tryghed, tillid, ro og stabilitet. Vi inddrager deltagerne og har fokus på den enkeltes ressourcer. Vi er opmærksomme på den enkelte borger og nuet.
Aktiviteter
I Havestuen tilpasser vi aktiviteterne til den enkeltes behov og færdigheder og lægger samtidig vægt på det sociale samvær med andre. På den måde vedligeholdes sociale færdigheder og psykiske og fysiske rutiner.
Vi har mange forskellige typer aktiviteter:
-
Vi støtter op om socialt samvær i gruppen
-
Højtlæsning og sang
-
Vi støtter op at dele gode minder og oplevelser. Tidligere arbejdsliv drøftes på tværs af fag/erhverv, til stor glæde.
-
Daglige gåture
-
Cykelture med rickshaw
-
Vi støtter op om at bevare den almindelige daglige livsførelse
-
Kreative aktiviteter tilpasset den enkelte og gruppen.
Vi lægger vægt på et positivt trygt miljø med et godt samarbejde.
Pårørende er velkomne
Som pårørende er du velkommen til at ringe eller komme på besøg.
Her bor vi
Havestuen ligger på Plejecenter Møllebakken i skønne, landlige omgivelser og med egen have.
- Havestuen
Plejecenter Møllebakken
Borgbjergvej 5
4242 Boeslunde - Tlf. 58 57 34 38
Aftentilbud i Havestuen
Torsdag kan du komme på demensdaghjem sidst på dagen:
- Vi mødes hver torsdag kl. 16-19.30
- Der er plads til otte deltagere
- Vi tilpasser aktiviteterne til deltagernes ønsker og funktionsniveau
- Der serveres aftensmad/smørrebrød mod en lille egenbetaling
- Du kan få kørsel fra din adresse til Havestuen – også med lille egenbetaling.
Er du interesseret?
Ring til demenskonsulent Hanne Lysdal på hverdage kl. 8.15-9.
Priser
Når du er tilknyttet et demensdaghjem, skal du betale for:
- Kaffe, te, brød og frugt
- Aktiviteter
- Evt. kørsel.

