Gratis rådgivning til familier
Rådgivning om hvad?
Der kan være mange grunde til, at du eller din familie føler, at I har brug for at tale med en rådgiver. Det kan være, I oplever:
- Uenighed om børneopdragelsen
- Vanskeligheder ved sammenbragte familier
- Pludselig sygdom, skilsmisse, dødsfald
Det er kun nogle eksempler på noget af det, der kan være svært for en familie at håndtere. Hvad grunden er til, at lige netop du eller din familie henvender jer, vil være helt individuelt.
Rådgivningen foregår som 1-5 personlige samtaler, og kan være for dig som enkeltperson eller jer som familie.
I kan være anonyme, og vi registrerer ikke oplysninger om jer.
Hvad er formålet?
Den gratis, familieorienterede rådgivning skal være med til at løse og forebygge vanskeligheder. Sammen med jer vil en rådgiver arbejde på at finde frem til konstruktive løsninger for netop jeres familie. Har I brug for en anden form for støtte, kan jeres rådgiver henvise jer.