Spring til...

Få hjælp, hvis du har været udsendt

Kontakt veterankoordinatoren, hvis du har brug for hjælp som veteran eller som pårørende til en veteran

Få hjælp til at skabe overblik

Veterankoordinatoren hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og skabe kontakt, hvis du har brug for hjælp og støtte. 

Veterankoordinatoren tager udgangspunkt i dig og din familie

Veterankoordinatoren tager altid udgangspunkt i dig og din familie, og planlægger et forløb, der er tilpasset situationen. Veterankoordinatoren kan også hjælpe med at finde information og være budbringer eller bisidder.

Veterankoordinatoren vejleder og forklarer

Veterankoordinatoren kan vejlede og forklare de afgørelser, der bliver truffet i din sag. Men veterankoordinatoren foretager ikke sagsbehandling og kan derfor ikke ændre afgørelser, der er truffet.

Hvem kan få vejledning?

Alle, der har været udsendt, og som har følger i form af:

  • fysiske eller psykiske mén
  • problemer i familien, med venner eller på arbejdspladsen

kan kontakte veterankoordinatoren.

Derudover kan pårørende, interne og eksterne fagpersoner, arbejdspladsen, Veterancenteret, Forsvaret, andre kommuner og frivillige interesseorganisationer også få hjælp og støtte af veterankoordinatoren.

Kom til veterancafé eller pårørendecafé

Veterancafé

Mød andre veteraner

Hvornår

Den første onsdag i måneden fra kl. 19.00-21.30

Pårørendecafé

Det kan være svært at være pårørende til en veteran, der er udfordret efter udsendelser. Mød andre pårørende, som har det ligesom dig.

Hvornår

Den anden onsdag i måneden kl. 19.00-21.30

Hvor holdes caféerne?

Ungeenheden, Bredahlsgade 3C, 4200 Slagelse

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - det gælder begge caféer

Vidste du, at ...

Mange tidligere udsendte får psykiske problemer og traumer som følge af oplevelser, de har haft under udsendelsen.
Det kan påvirke ens pårørende og omgivelser, hvis man også:

  • er ledig
  • opfatter sig selv som utilstrækkelig
  • lever i en splittet familie

Kontakt veterankoordinatoren

Telefon

21 32 27 47

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
SEND DIGITAL POST MitID

Skriv en besked

Send en kort besked uden personlige eller fortrolige oplysninger – så kontakter vi dig.
Send en besked

Kontakt veterankoordinatoren