Kulturpuljen

Oversigt
Formålet med Kulturpuljen er at understøtte arrangementer, aktiviteter og projekter inden for det kulturelle område i Slagelse Kommune, der understøtter et rigt og levende kulturliv.
Aktiviteterne kan være rettet mod forskellige målgrupper, geografisk spredning og kulturelle udtryksformer og genrer.
Det er vigtigt, at jeres aktivitet hænger sammen med Slagelse Kommunes Kulturstrategi og fokusområder for Kulturpuljen:
- Kultur i det offentlige rum
- Børn og unge
- Arrangementer med lokalt særpræg
- Frivillighed/Professionalisme
Du kan både søge om tilskud til arrangementer, aktiviteter, projekter og foreningens daglige drift.
Aktiviteterne kan være rettet mod forskellige målgrupper, geografisk spredning og forskellige kulturelle udtryksformer og genrer.
Det er dog vigtigt, at din aktivitet hænger sammen med Slagelse Kommunes Kulturstrategi og fokusområderne for Kulturpuljen, som er:
- Kultur i det offentlige rum
- Børn og unge
- Arrangementer med lokalt særpræg
- Frivillighed/Professionalisme
Der kan søges tilskud til arrangementer, aktiviteter og projekter og til foreningens daglige drift, der understøtter et rigt og levende kulturliv i Slagelse Kommune. Men vi opfordrer til, at dette på sigt kan gøres uden tilskud fra Slagelse Kommune.
Derfor er der fokus på, at der er en væsentlig egenfinansiering og at en
trappemodel for tilskud kan være en mulighed.
Egenfinansiering
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ønsker at understøtte mest mulig kulturel aktivitet; både traditioner og nyskabelser. Derfor vil der også blive set på tidligere års bevillinger, og hvilken egenfinansiering ansøger bidrager med i den konkrete ansøgning.
Ansøgningen skal være fyldestgørende og korrekt før den kan behandles.
Kontakt gerne administrationen ved tvivlsspørgsmål i god tid inden
ansøgningsfristen.
Ansøgninger med mangelfulde dokumenter kan forvente længere
sagsbehandlingstid.
Ansøgninger på 50.000 kr. og derover
Der er ansøgningsfrist henholdsvis den 1. oktober og den 1. marts for ansøgninger på 50.000 kr. og derover.
Disse vil blive behandlet af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.
Komplette ansøgninger, der er indkommet senest den 1. oktober, kan forvente svar ultimo december.
Komplette ansøgninger, der er indkommet senest den 1. marts, kan forvente svar ultimo maj.
Ansøgninger under 50.000 kr.
Disse vil blive behandlet administrativt.
Komplette ansøgninger kan forvente 4 ugers sagsbehandlingstid – dog tidligst primo januar for ansøgninger indkommet før ultimo december året forinden.
Bemærk
Søges der mere end én gang årligt vil ansøgninger, der kan medføre et samlet tilskud på mere end 50.000 kr., behandles af Kultur- og Fritids- og
Turismeudvalget.
Du kan ikke få tilskud til:
- Aktiviteter, der udelukkende er kommercielle
- Aktiviteter, hvor overskuddet går til velgørende formål
- Aktiviteter, der ikke er tilgængelige for offentligheden
- Aktiviteter uden for kommunens grænser
- Aktiviteter, der allerede er afsluttet, når ansøgningen skal behandles
- Afvikling af et underskud, som allerede er opstået
- Rejser, ophold, forplejning og arbejdslegater
- Religiøse aktiviteter, fx fejring af højtider og helligdage
- Løn/honorar medmindre vi vurderer at denne udgift er til kerneaktiviteten
- Udstillinger, der ikke har et formidlende fokus
Særlige bemærkninger:
Der gives som udgangspunkt ikke støtte til honorar medmindre, at det
vurderes, at honorar er en udgift til kerneaktiviteten. Dette betyder, at der ikke kan ydes tilskud til kontinuerlig honorering til daglig drift – fx daglig ledelse eller projektledelse forud for eller efterfølgende til et kulturelt arrangement, da dette ikke anses for at være kerneaktiviteten.
Der kan til gengæld godt ydes honorar til fx undervisning eller foredrag, hvis dette er kerneaktiviteten.
- Slagelse Kommune har kun mulighed for at udbetale tilskud til ansøgere med et CVR- nummer og en NemKonto.
- Tilskuddet skal bruges til det formål det er bevilliget til. Administrationen kan definere formålet.
- Hvis der sker ændringer i formålet som helhed, skal administrationen gøres opmærksom på det.
- Beløbet skal bruges i det år, hvor tilskuddet er bevilget.
- Hvis de tildelte midler ikke benyttes fuldt ud, skal de returneres til Slagelse Kommunen. Alternativt kan der fremlægges en plan for, hvorledes midlerne skal bruges. Administrationen tager herefter stilling til planen.
- Regnskab over det I har fået tilskud til skal sendes på mail til
kultur@slagelse.dk senest 3 måneder efter det I har fået tilskud til, er afviklet. - Hvis din aktivitet henvender sig til børn, skal du indhente Børneattest på politi.dk.
- Det skal oplyses, at aktiviteten er blevet til med støtte fra Slagelse
Kommune, og der skal sættes Slagelse Kommunes logo på tryksager og andet materiale.
Se Slagelse Kommunes designguide her
Vær klar med:
1. En kort og præcis, men fyldestgørende projektbeskrivelse.
2. Et budget hvor forventede indtægter og udgifter tydeligt fremgår.
3. Det seneste afsluttede årsregnskab. Dog ikke, hvis I er en ny forening.
(OBS: Upload som Word, PDF eller Excel)
4. Gå til selvbetjening og klik på 'Ansøg Kulturpuljen'
Vi har modtaget din ansøgning, når du har modtaget en kvitteringsmail.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget behandler alle ansøgninger på 50.000 kr. eller derover.
Her kan du forvente svar enten:
- Ultimo december (hvis din ansøgning er indsendt senest den 1. oktober)
- Ultimo maj (hvis din ansøgning er indsendt senest den 1. marts).
Hvis du har søgt om under 50.000 kr., bliver din ansøgning behandlet administrativt, og du modtager normalt svar i løbet af 4 uger. Dog tidligst primo januar for ansøgninger indkommet før ultimo december året forinden.
Søg Kulturpuljen 2026
Kulturstrategi

Puljen til kulturelle formål understøtter Slagelse Kommunes Kulturstrategi.
Fokusområderne for puljen har derfor sammenhæng med Kulturstrategiens tematikker.